tirsdag, februar 14, 2006

Marcels dagbog fra Australien - de sidste dage i Danmark

Så er der sgu ikke længe til, om 2 uger er jeg nede i varmen og kigger forvirret rundt og tænker hvor helvede er Niels??

ja drenge, der er jo ikke længe til. jeg sidder her foran computeren med en sjov følelse i maven, uret tikker og tiden nærmer sig til klar til afgang. Det er selvfølgelig en masse glæde jeg har i maven, men også en del spænding, for et halvt år er da rimelig lang tid at være væk fra jer og familien.

Derfor denne dag/uge-bog

så lad mig starte med at svare på en række spørgsmål stillet til Woman, da de bekendt gjorde min tur:

Hvem er Niels?
Niels er min danske kontakt person på Hans Continental Smallgoods og han henter os i lufthavnen.

Hvor og hvornår?
Som sagt er der to uger til jeg lander i Brisbane, Australiens tredje største by, som ligger helt perfekt imellem alle de fede ting der er at se i Australien, og dog? Lige imellem er måske et lidt dårligt udtryk, for afstandene er sindssyg store dernede, en smuttur til en anden by kan let tage en dag. Så der skal planlægges inden man kører ud på mission.

Skal han rejse med nogen??
Ja! Det skal jeg. Jeg skal derned med en Christian Kellberg Andersen, som jeg ikke har kendt tidligere. Mødte ham første gang da vi skulle bestille billetter. Men han er nu en flink fyr og vi klinger rimelig godt sammen. Var rimelig betænksom over at skulle rejse med en jeg aldrig havde mødt, men pt. er han en kanon fyr. Er bl.a. også tidligere sergent i artilleriet, hvilket jo ikke kunne være bedre

Hvor skal han bo?
Pt. skal vi bo på et Hostel, med pøl på toppen og god beliggenhed. Men dette er alt alt for dyrt, så vi håber på at finde nogle værelser eller lign dernede, når vi kommer.

Hvad skal han lave dernede?
Som en del af min uddannelse til levnedsmiddelingeniør, skal jeg i praktik og her har jeg valgt at tage i kødpraktik i Brisbane. Dette kommer til at foregå på Hans Continental Smallgoods
, som er Australiens største producent at forædlede fødevare (pølser, pålæg osv.)
Pt. har vi fået stillet et projekt dernede der omhandler fosfat indhold i pølser og dette vil jeg gå i detaljer med, men det bliver en masse laboratorium og besøg på andre fabrikker.

Hvorfor valgte du udlandet i stedet for Danmark?
Muligheden var der, er nok det svar jeg giver mest. Tror ikke man får mulighed for at få en betalt tur til den anden side af jorden. Ja, det har jeg jo helt glemt at nævne, praktik opholdet er lønnet dernede og jeg får flybilletter samt forsikring betalt af danske slagterier og så håber jeg på legater for resten, så jeg kan rejse lidt rundt dernede. Så hvis der er nogle som kender nogle gode legat steder må i lige sige til.

Hvad med dine fisk??
Dem passer mor og søster.

Kommer nogle fra nettoligans og siger hej dernede??
Håber Mads og Iver får råd, det ville være dejligt.


Ikke flere svar på spørgsmål denne gang, men skriv endelig hvis har flere.

Skriver snart igen

Marcel

søndag, februar 05, 2006

Nettonyt 3

Endelig en pause, endelig fred til at sidde ned. Jeg har givet nøglerne til en af de bedre kassebumser, jeg har frabedt mig at blive afbrudt den næste halve time. Først skal jeg have en enkelt cola, på nettos regning naturligvis, og så skal jeg sidde på tronstolen og læse de to smudsaviser. Læse og læse er nok så meget sagt, for reelt indeholder de jo ikke mere reel journalistik end et gennemsnitligt Ugens Rapport. Særligt ikke i disse tider, hvor mine sædvanlige problemer med flaskeautomaten der konstant går i lort, kunder der vil have en kasse mere åbnet og mælkebestillinger der øjensynligt er lavet til at dække en tre-fire Bilkaer virker nærmest mikroskopiske. Nej, nu skal man også bekymre sig om at få solgt absurde mængder Arla-produkter, som ikke længere kan afsættes andetsteds. Det har diverse spotkøbere naturligvis set fidusen i, så nu kan man få 4 kilo vakuumpakket feta til 18,75 hos os. Og altsammen på grund af et par tåbelige tegninger i en tåbelig avis fra en tåbelig del af Danmark, tegninger der på tåbelig vis ikke blev taget afstand fra, hvilket tillod tåbelige tåber at opildne andre tåber indtil denne sag var blevet så tåbelig at den ikke længere kunne reddes. Og her står jeg så, med tre paller frysetørret letmælk, 11,95 for tre kilo, eller hvad med lækkert lurpaksmør, der er et kilo for en flad tier?

Ja, man skulle ikke tro at det kunne blive værre end 18 paller usælgelige Arla-produkter i kælderen, men lo and behold, så bliver et par ambassader futtet af og, med Ole Rasmussens ord fra "Sket I Ugen", så har lortet sandelig ramt ventilatoren. Vel ikke så underligt at en stakkels nøglebems søger en smule fred og ro, selv hvis det kræver at man låser sig inde på et lokum, der vist ikke er blevet rengjort siden Gazmam var grøntansvarlig.


Heldigvis er der også andet i verden at bekymre sig om end usælgelige Arla-produkter, nemlig fodbold. Men faktisk ser det fornuftigt ud, indkøbene skulle, jævnfør referaterne på fck.dk være en absolut forstærkning. Det eneste indtryk jeg selv har kunnet danne, er fra den tidlige Schalke-kamp, hvor Rasmus Pimpong virkede pågående, og fra Norges katastrofale ligalandsholdskamp mod USA, hvor Brede virkede nærmest bedøvet. Siden sidst er det blevet endeligt besluttet at Elrio og Bo ryger, vi får lidt penge den ene vej og, ret beset, ville de jo ikke have lavet andet end at pynte på bænken og holde en spiller med udviklingsmuligheder ude. Så det er vist en fornuftig handel for os alle. De spillere der har været med landsholdet i Singapore må alle have spillet sig i Morten Olsens gode bog, især Lars Jacobsen. Gravgaard og Jesper Christiansen er vel ret beset allerede etablerede i den normale trup, mens Lars og Silber har befundet sig i udkanten. Med Helvegs skader (og elendige spil), Priskes manglende spilletid for Portsmouth, så vil det være en skandale hvis ikke han spiller fra start næste gang landsholdet spiller. Han kronede en fin indsats med et lige så fint mål, ligesom Silberbauer også kom på tavlen. Alt i alt, vil jeg mene at den ellers pisseirriterende tur, som har ødelagt sæsonstarten for Ståle, er blevet det mindste onde det kunne blive. Nu mangler en sidste træningskamp mod Rosenborg og så venter Brøndby igen-igen, 3 gange på udebane i træk og 5 gange på en måned. Så hellere en palle frysetørret ymer mere, for det bliver sgu lige lovlig meget af det gode med alle de kampe.



Så nu sidder jeg her og ruller med øjnene af idiotiske læserbreve, lige fra "hvis de boykotter vores varer, så send dem allesammen hjem", over "dette beviser bare at vi er herrefolket", til "alt er lort". Bortset fra det sidste udsagn, så har jeg svært ved at nikke genkendende til noget, det er som at følge en børnehave, vel nok faktisk en børnehave for "specielle" børn. Den ene part vil ikke, den anden kan ikke, så den første part rør sig ikke, hvilket tvinger den anden til at fortsætte misèren og så videre. Og så handler det lige pludselig ikke så meget om hvad der egentlig er sket, pludselig trækkes vi ind i nogle mere interne konflikter, altimens den ene palle export-danbo efter den anden hober sig op i kølerummet.

I det mindste giver det pressen noget at skrive og tale om, faktisk virker et par enkelte nærmest overgearede og sensationshungrende, ikke mindst Triple A-TV2, der på nærmest amerikansk facon, gerne kigger lige ind i skærmen og råber "FØLG MED NÅR VI AFDÆKKER HELE SAGEN OM 5 MINUTTER!" Jo, tak, efterhånden er jeg sgu lige så træt af sagen som af de fire bure yoghurt på lageret, der skulle have været solgt i Iran men havnede på Frederiksberg. Heldigvis har TV2 også løsningen klar, vi holder simpelthen amerikansk uge. Ingen nyhed er åbenbart for latterlig til at kunne køre en dansk vinkel på, det næste bliver vel historien om hvordan USA hylder Danmark ved at have opkaldt en gang snus efter vores hovedstad.


Puha, jeg er kun nået en tredjedel igennem Extra Bladets læserbreve, og migrænen indfinder sig allerede, i et omfang som da FCK tabte til Hradek Kralove. Måske skulle jeg skrue direkte videre til tegneserierne, altimens jeg prægtigt ignorerer at jeg vist har gemt mig i en lille times penge efterhånden. Jeg kan alligevel ikke mose så meget som en letmælk mere op, uden at køleren exploderer i et mekka af mejeriprodukter med arabiske navne. Jeg håber sandelig ikke at der sælges dansk brød eller slik i mellemøsten, for så skal den nyudnævnte juniorindkøber (tillykke Jøde) nok også sørge for at næste uges spot udelukkende er turkish delight, produceret i Lemvig og bagselv-dürüm, i mængder der kunne brødføde en mellemstor brigade i et år.

Faktisk er denne tid en lang lort, et af de ældste og bedre flaskebørn siger op, for at hellige sig en chance for at tømme flaskeborde på den anden side af kloden. Om det skulle være bedre at de ildelugtende ølsjatter kommer fra XXXX, Castlemaine eller Victoria Bitter, end fra Harboe, Tuborg og Carlsberg har jeg svært ved at tro, ligesom det synes usandsynligt at maden fra Happy Jack skulle være bedre end en nummer 5 fra Belano, men måske er kunderne knap så sure og lortede, hvem ved? Ihvertfald skal han have held og lykke, selvom jeg da tror at han er tilbage bag flaskebordet om et halvt år, manden er jo fanget i Nettos fæle fælde. Så jeg tror ikke at jeg pakker hans navneskilt for langt væk, lønsedlen bliver liggende i skuffen og hans navn slettes ikke fra telefonlisten.

Nu kan jeg vist ikke drive den længere, kassebumserne ringer 4 gange og jeg kan høre flaskeautomaten bippe. Jeg må hellere lægge tegninger, Extra Blüdür og afmagt fra mig og trille ud og smække et par liter syrisk ymer på hylden, før jeg lukker biksen og skrider på den lokale for at drikke Ivers fødselsdagsskål.

Henrik spiller: The Clash - Rock The Casbah

By order of the prophet
We ban that boogie sound
Degenerate the faithful
With that crazy casbah sound
But the bedouin they brought out
The electric camel drum
The local guitar picker
Got his guitar picking thumb
As soon as the shareef
Had cleared the square
They began to wail