Lyder jeg ikke helt begejstret for Amsterdam? Jamen, jeg er heller ikke utvetydigt overbevist om byens lyksaligheder. Ja, der er fantastisk nede i kanalerne, hvor de smalle huse tårner sig op og husbådende ligger og vugger dovent, og der er masser af vandingshuller at nyde en Amstel eller en Bavaria, men der er også fyldt med ucharmerende turistfælder, ucharmerende turister og endnu mere ucharmerende hippier. Coffeeshops siger mig intet, de er som regel en kombination af de tre ovennævnte hæsligheder, og mit behov for at ryge mig standerskæv kan hurtigt overstås. Læg dertil at de hollandske kvinder ligner jyske bondekoner på tredje generation af bror/søster-ægteskab og konklusionen er altså ikke en umådeholden hyldest af Sin City.
Der er yndigt, det medgiver jeg og udsigten fra mit værelse på Hotel Armada er den slags man normalt betaler kassen for. Bortset fra at det så også var med udsigt til en glascontainer, så var det ligeså charmerende som man skulle tro og jeg nød da også at bare gå rundt og kigge på husene, der minder en del om andre byhuse i en anden Amsterdam-by, nemlig New Yorks townhouses. Det handler selvfølgelig om at udnytte kvadratmetrene maximalt, alle ville have adgang til kanalerne, og derfor er grundene blevet udstykket som smalle men lange arealer, så flest muligt kunne få datidens svar på metroen.
Nu skal dette jo ikke udvikle sig til en historietime, det har jeg hverken forstand eller lyst til, men det er nu sjovt at prøve at forstå hvad der har skabt den by som Amsterdam er i dag. For hvad er det der har skabt en by hvor hashen flyder, luderne er i fagforening og alverdens junkier og langhårede veganere farer til. Det nemme svar er jo hash og en eller anden form for frisind, som jo er ganske spændende at opleve, men jeg var alligevel skuffet over en by, der ikke havde eget andet at byde på end et par fine museer og så et kvarter der sig selv er en attraktion, ikke på grund af den ellers charmerende arkitektur, men fordi halvnøgne kvinder og, for ret skal være ret, nok også en del ladyboys, står og sælger verdens ældste ydelse på gadeplan, mens andre sælger den næstældste i brune pubs, coffeshops og på gaden.
Skal jeg fortsætte min amsterdamske svinen en smule mere, så er det godt nok lidt af en øjebæ de har fået opført sig i Zuidoost. Enormt vulgær på samme måde som Pompidou-centret i Paris men uden dettes charme og gennemførelse. Det er til gengæld stort, især er stadionområdet ret imponerende, med de enorm styr på adskillelse af de forskellige fangrupper. Man kan mærke at de er vant til større og mere voldsomme gæster end Farums tilhængere, exemplificeret ved muligheden for at føre udeholdets tilhængere direkte fra stadion, igennem en aflukket bro og over til en afspærret togplatform, uden at de nogensinde vil være tættere på Ajax' halvhjerner end 50 meter og et par solide stålhegn. og nu vi taler om sikkerhed, så var det et ganske behageligt politikorps de holdt sig, de har tydeligvis set værre end 1000 småstive danske idioter på "ryg og drik dig selv ihjel"-mission i Holland.Kampen vil jeg ikke komme nærmere ind på, blot efterlade jer med disse to fremragende små klip fra youtube.
Henrik spiller: Booba - Boulbi
Hjem fra Frankrig kom diverse pladser, blandt andet Boobas Ouest Side. Det er absolut et hør værd, hvis man kan holde hans storpralende, misogyne, antisemitiske, voldsforherligende facon ud. Heldigvis er det på fransk og en særdeles slang-version af sproget, så jeg skal godt nok spidse ører for at få alt hans vrøvl med.
Mads
