wake me up before you go-go

Bloggen lukker og slukker, længe leve den nye hjemmeside

2008-05-03T16:55:00.001+02:00

Efter flere gode år hos Blogspot flytter Nettoligans til et nyt hjem på internettet. For fremtiden kan man finde os på nettoligans.dk, hvor vi får lidt flere muligheder for at fable om Underberg og Bergvold.

God jul til alle

2007-12-12T12:08:00.001+01:00

Nettoligans ønsker alle en god jul med denne lækre video.

Lens AWAY - toute l'histoire

2007-09-30T23:12:00.000+02:00

Som det måske er enkelte bekendt, så havde jeg for nogle uger siden fornøjelsen af at lege busguide på FCKFCs bustur til Lens. Her følger et kort resumé fra en ganske fin tur.

Jeg har allerede skrevet en smule om Lens som by og fodboldhold her.

Vis stort kort

Vi kørte derned med en ganske stor bus, der dog ikke var stor nok til at man kunne ligge ned i en komfortabel stilling, selv ikke efter at have bedøvet sanserne med rigelige mængder øl.

Eric og Ekström

Vel ankommet efter 16 timers helvede i bus stod vi af ved stadion. Det er ganske stort og ligger lige i udkanten af midtbyen.

De har naturligvis også en butik med alskens lort i rødt og gult.
Byen var ikke just noget at skrive om, hvilket jeg dermed lader være med. Jeg fik dog set den hele, modsat de tåber der sad på den første bar ved siden af stadion da jeg gik forbi efter at være ankommet og stadig sad der da jeg gik mod stadion otte timer senere. Man må beundre mennesker med så stor nysgerrighed at de vælger at rejse to gange seksten timer i bus for at drikke Heineken på en bar der lige så vel kunne ligge i Hvidovre

Nogle sinker havde valgt at sende dette budskab til Lens. Om det var passionerede tyske Lens-fans der ville sende budskabet om at der kun er et Sang et Or, eller andre dedikerede unge mennesker der stod ved jeg ikke, men det er ihvertfald stærkt, velargumenteret og ikke mindst kønt.

Og indenfor havde jeg så fin udsigt over unge mennesker med så store følelser for FCK at de vælger at lade være med at se kampen, for istedet at opføre et gymnastik-lnadsstævne på tribunen.

Og det var den tur.

Brøndby stadion, en anmeldelse

2007-09-30T23:02:00.001+02:00

Da Sokken af uransagelige årsager er skredet til Frankrig i længere tid, så kidnapper jeg lige tråden med et nyt stadion. Da jeg ikke deler Sokkens bizarre lyst til se obskure lortehold spille, så har jeg valgt et stadion og en kamp, hvor FCK deltog.

Søndag d. 23. september 2007 gik turen således til Brøndby Stadion på den charmerende københavnske vestegn. Dagens modstander hed Brøndby IF, der ligger i den tunge ende af Superligaen, og det må beklageligvis formodes, at den står på 1. division næste år på de kanter.

For de yngre af jer og de øvrige nytilkomne fans kan jeg berette, at sådan har det skam ikke altid været. Tilbage i 80'erne og 90'erne var Brøndby IF en stor klub, der vandt flere mesterskaber og gjorde sig gældende internationalt. F.eks. taler alle i Europa stadig om dengang Brøndby nåede semifinalen i UEFA Cup'en for bare 16 år siden. Alle.

Siden er det så gået ned af bakke, og f.eks. kampene mellem Brøndby og FC København (som en gang var noget hele fodbolddanmark talte om i hele ugen op til) er ikke længere omgivet af samme skær som tidligere.
Symboliseret ved at stadion også kun var lidt over halvfyldt. For 10 år siden ville det have været fyldt (Dengang var det dog også ca halvt så stort, så måske forklaringen ligger lige for).

Brøndby IF er dog særdeles bevidste om deres storhedstid, her et banner fra fantilholdsstedet "Hytten":

De var store engang i 90'erne. Hvor tiden dog flyver, som man siger.

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Der er flere mulige ruter til Brøndby Stadion. Undertegnede og mine brave rejsefæller startede vores odysse med at tage over Hovedbanegården til Brøndbyøster Station og gå derfra til stadion. Det er en rask lille tur på små 3 kilometer, der indledningsvis fører en igennem et betonhøjhushelvede, der dog rummer noget så eksotisk som beværtning ved navn Tequila Bodega. Vi sprang dog denne over, da vi beklageligvis var i tidsnød.
Resten af gåturen tilbagelægges gennem et villakvarter, der ikke adskiller sig synderligt fra andre kvarterer af den slags.

Kontrollørerne - venlige/uvenlige

Kontrollørerne var venlige og høflige, så høflige at kropsvisitation eller anden af den slags unødvendigheder ikke var noget man brød sig om at udsætte sine betalende gæster for. Vi gik med andre ord ganske uantastet ind.

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv [IMG]

Billedet viser vores udsyn fra forreste række. Vi kunne dog se toppen af målet samt hovederne på flere af spillerne (Hangeland fra livet og op). Men hvad kan man også forlange for 215 kroner nu om dage, må man spørge sig selv om? Mens I gør det, så iler jeg videre til næste punkt.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv

Inden kampen havde vi hørt så meget om hjemmeholdets fans der skulle være så højtråbende, at det eftersigende har givet genlyd helt til Spanien, hvor medierne skulle have omdøbt Brøndby Stadion til ”Helvede i Nord”. Det fandt vi værende uhyre uretfærdigt overfor stedet. Vi fandt faktisk stedet ganske hyggeligt og så abslout imødekommende. Intet helvede her, udover køerne, men det vender vi tilbage til.

Den larmende del af hjemmeholdets fans må være skredet sammen med de spillere, der rent faktisk kunne spille fodbold. Vi hørte i hvert fald ikke det store til dem. Det er selvfølgeligt også særdeles muligt, at de, sammen med resten af stadion, var mundlamme
over den parade af sinkerier, som udeholdets fans generøst diskede op med. Der var tydeligvis nogen, der havde været helt nede rave på bunden af idiotiens lortespand for at komme op med tiltag såsom lejrbål på tribunen og fyrværkeriaffyring op i tribunentaget.
Vi andre kunne blot måbende se til, læne os tilbage og klappe taktfast, mens der løbende blev sat nye rekorder udi idiot i selviscenesættelsens hellige navn.
Hjemmeholdets tilhængere fik dog lavet en af deres tifoer, som de eftersigende værdsætter enddog særdeles højt:

Hvis du nu sidder og tænker: "Hvad den Fede Fuck skal det dog forestille?" Så kan jeg berette, at det er en hyldest til de spillere, der bar Brøndby frem til storhed i de føromtalte 80'ere og 90'ere. Solnedgangen i baggrunden symboliserer, at solen er ved at gå ned over Brøndby. Tiderne har skiftet, men minderne kan ingen tage fra dem. Poetisk, vemodigt og smukt hvis I spørger mig.

Så se os dog, far!

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Der vat to fine fine lystavler i hver sin ende. Ingen smalle steder der. Toiletterne var sikkert også fine. Desværre så det ud til, at man ved opførelsen har budgetteret med, at det var intet problem, at have ét toilet pr. 6000 tilskuere. Vi opgav i hvert fald på bedste plastic vis og valgte at se fodbold frem for at se på kø til toilettet.

Lidt beskeden kø.

Priser - er det dyrt/billigt

215 kroner for at komme ind og se et bundhold i Superligaen må siges at være i den mere pebrede ende af skalaen. En øl kostede 40 kroner, 5 for 200 kroner, så det tilbud benyttede vi os af. Med i prisen fik vi sågar noget, der lignede græs i to af øllene… Hvordan det var endt der, havde vi flere teorier om. Mads740 mumlede noget om, at det måske ikke var græs men strimler fra papholderen. Denne teori må siges at høre hjemme i kategorien af forvrøvlet fuldemandssnak. Vi andre kan blot konstatere, at 200 kroner for 5 øl er i overkanten, når der er græs i to af dem. Udskænkerne skal dog have den ros, at de var søde og rare og gerne tog sig tid til en lille snak med kunderne. Dette førte dog til tider til lidt kødannelse.

Mht. en af Sokkens kæpheste grillpølserne. Så må jeg beklageligvis erkende, at vi røg ind i samme problem som med toiletterne. Men der var da et selvebetjeningsbord, hvor man selv kunne tanke op med ketchup, sennep osv.

Tilbehør for alle pengene. Dog ikke flere rå løg.

Øl med græs i :(

Kampen

Kampen i sig selv var ikke det store at skrive hjem om. Hjemmeholdet var i gamle dage kendt som Nordens Barcelona (altså holdet ikke byen). Beklageligvis så det ud til, at man har solgt Ronaldinho og som erstatning købt en flok mere eller mindre tilfældige personer, der ikke nødvendgvis tidligere har beskæftiget sig med fodbold. De er så åbenbart blevet sat til at rejse land og rige rundt søndag efter søndag og modtage offentlighedens hån og spot, hvor de nu kommer frem. Ikke et specielt sympatisk træk fra den ansvarlige ledelse i Brøndby. Men sådan er det nu engang.
Tilbage til kampen. Nordens Barcelona var som sagt langt fra fordums storhed og blev hurtigt knust af en gang norskinspireret traktorbold med indlagt migræne fra hovedstadsholdet. Kampen endte 1-0 til gæsterne, hvis anstrengelser for at få sejren i hus var så beskeden karakter, at man må stille spørgsmålstegn ved det nødvendige i et bad efter kampen.

Kändisar

Om der var kändisser spørger du, eller også gør du ikke, men her kommer svaret: Der var kändisser for alle pengene! På tribunerne optrådte den tidligere profil og nuværende anfører Per Nielsen som capo. Da vi sad i modsatte ende var det godt nok lidt svært at skelne ham fra den øvrige mængde. Men pressefoto har da bekræftet vor mistanke. Vi mente nok også.
Efter kampen var vi et besøg på det nyåbnede spise/drikkested Café 1964, der bestyres af den stærkt anmelderroste Skaldede Kok kendt fra TV og restaurant Perlen i Tivoli . Ham så vi også, men vi nåede ikke at forevige ham, før han tog benene på nakken og lod gryder og pander være gryder og pander og skred ud i den lune sensommernat. Man må beundre en chef, der har overskud til at tage tidligt fri på, hvad der må formodes at være, en af de mere travle dage i biksen. Det er selvfølgelig også muligt, at han bare skulle ud med skraldet.. Hvad ved jeg? "Ikke meget!" Lyder det rungende svar.
Og så mødte vi en person, som mine rejsefæller påstod, var Stig Rossen. Jeg (og han selv) var lidt skeptiske på dette punkt. Men for at gøre alle glade er her så et billede af Stig Rossen og en dokumenteret verdensmester i at køre på ethjulede cykler. (Rossen er ham til højre)

Bedst som vi troede, at kändisparaden var slut, så toppede den med et styks Martin Ericsson! Kendt fra det svenske landshold og tidligere profil i AAB. Han er nu trappet lidt ned. Den dedikerede og hengivne beundrer til højre med det kælne blik er for øvrigt Mads740. Ham helt til højre er DiabloDiego15:

To sportsikoner mødes

Ekstra Feature

Som en bonus til det fremragende stadion er der også tilknyttet op til flere beværtninger til dette. Vi valgte at besøge "1964" og "Hytten". Det første sted minder umiddelbart gevaldigt om Sportscaféen i Parken. Dog har de her et hav af fladskærme hængende alle vegne. Stedet er desuden tilsyneladende, der hvor man kommer for at blive set og hænge ud med de kendte jf. afsnittet om kändisser.

"1964" med medbragte idioter.

Efterfølgende var vi i ”Hytten”, hvor der var liv og glade og det smalle nederlag blev fejret, så hattene passede med sang og dans og de allernyeste hits fra ”Absolut let’s dance vol. 8956”, så vidt mine musikalske ører kunne bedømme. Festlighederne foregik primært udenfor i den lune sensommeraften. Så kunne man også bedre holde øje med, hvem der skulle komme forbi.

Den forventningsfulde stemningskejser Pabres foran "Hytten".

Også i "Hytten" flokkes de kendte. Her er det "Kenned" kendt fra TV, der har doneret en trøje dekoreret med et erigeret lem til at udsmykning af stedet. Klassisk, stilet og vovet. Pabres havde dog svært ved at finde en passende grimasse.

Så skal det smalle nederlag fejres og træbenet svinges. ♪Pas på den knaldrøde gummibåd♪

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket Alt i alt et rigtigt hyggeligt sted som klart kan anbefales. Dog burde de få lidt bedre styr på sikkerheden, toiletforholdende og hæve antallet salgsboder. Men som sagt en fin stadionoplevelse, der er i blandt de allerbedste herhjemme. Grundet de førnævnte mangler kan dommerkommiteen dog ikke give mere end 3,75 ud af 5 to-pindsflag på den bosniske skala.

Danmarks klammeste sæde

2007-09-30T13:29:00.000+02:00

Vi har før vist billeder af Jødens sæde i Parken, et sæde der i lang tid havde besøg af en due med tarmbøvl. Sædet blev efterfølgende rengjort og har siden været pænere og nogenlunde fæcesfrit. Til FCK - Lyngby var duen dog tilbage og den havde, vurderet ud fra bæ-mængden på sæde og gulv, dykket dybt i spanden med laksativer.

Så må vi se om den gode Jan Olsen faktisk har tænkt sig at gøre andet end at vaske sædet en enkelt gang for derefter at glemme det.

Gøgleren og Martin Ericsson

2007-09-24T13:26:00.001+02:00

Magien er tilbage

2007-09-18T18:52:00.001+02:00

Der læses flittigt i bussen.

Busserne pakkes.

2007-09-18T17:13:00.001+02:00

En lille video fra det store store indernet

2007-08-21T00:05:00.000+02:00

Nyt logo

2007-08-18T21:15:00.000+02:00

Gøgleren står bag det nye logo, der vil blive brugt til den kommende Livorno HOME but AWAY alligevel. Logoet fås i tre forskellige versioner.

Det fuldstændige logo

Logoet som avatar

Og igen som avatar.

og som kombination

Alle Nettoligans-medlemmer har naturligvis ret og pligt til at sprede logoet over det ganske danske land.

Livorno Nettoligans taber bronzekampen...

2007-05-14T22:43:00.000+02:00

men vandt alles hjerter til søndagens FC Københavnske mesterskab i ølstafet.

Billeder fra mesterskabet kan ses på Jeskes hjemmeside.

Jesper har begået et fint referat jeg tillader mig at citere i sin helhed:

Her følger et kort referat af slaget om fælleden anno 2007.

Fremmødet i år var knap så imponerende som de foregående år. Blandt andet symboliseret ved, at man udskød starten indtil undertegnede indfandt sig, ca halv time for sent. Sjældent har så mange vente så længe på så lidt.

Som det kan læses andensteds var der fire deltagende fraktioner. De aldrende Fooligans, De evigt fusionerende TKOV, De uvelkomne Ståle Raus og endeligt min egen fraktion De smukke og kulørte Livorno-Nettoligans.

Konkurrencen blev afviklet efter princippet om, at alle skulle møde alle, og første heat stod mellem Ståle Raus og Nettoligans.
End ikke en særdeles afslappet indsats af Nettoligans' første løber i dette hadets opgør kunne ændre på den forventede massakre af altid ynkelige Ståle Raus. Beklageligvis valgte en tydeligt beruset og korrupt dommer at tildele Ståle Raus sejren, hvilket fremkaldte chokbølger og tumult blandt publikum og op til flere sæder røg på banen.
Om tildelingen skyldtes Løbskomiteen havde medlidenhed med Ståle Raus og deres elendighed eller, om der var tale om en kendelse med racistiske undertoner mod de smukke og multietniske Livorno-Nettoligans er svært sige. Kønt var det i hvert fald ikke at være vidne til. Fraktioner med mindre værdighed havde utvivlsomt nedlagt protest. Det holdt de brave Livornodrenge sig dog for gode til.

Demoraliserede og bortdømte Nettoligans tabte efterfølgende til Fusionsholdet og Fooligans trods en tapper indsats af publikums yndlinge.

Uden dommerhjælp lykkes det selvsagt ikke Ståle Raus at indkassere andet end to sviende nederlag mod TKOV og Fooligans. Selv om de endnu engang fik udstillet deres manglende evne til at følge og forstå selv simple regler og forsøgte sig derfor med op til flere udskiftninger på deres hold mellem løbene. Dette udløste en noget mild sanktion fra de mere og mere påvirkede dommere. SR's formand Strümpfe blev sendt ud på en soloølstafet som straf for deres uhyrlige overtrædelser af løbsreglementet.

Finalen stod mellem plasticholdet TKOV og de forsvarende mestre fra Fooligans. Fooligans løb endnu engang med sejren. Alderdommen besejrede for andet år i træk ungdommen, og man må frygte for fremtiden, når Fooligans trækker sig tilbage næste år. Hvem står klar til at udfylde deres mægtige sko?

Grundet dommerfadæsen i første løb blev Ståle Raus stik mod alle bookmakeres forventning ikke sidst. Kolossale Nettoligans blev nr 4 og er aldrig sluttet uden for top 5, hvilket gør os til en traditionsfraktion og et ægte storhold imodsætning til de øvrige "fraktioner", der alle er af det pureste plastic.

Løbet i år var for øvrigt det sidste arrangeret af Fooligans og herfra skal der lyde en stor tak for indsatsen gennem årene og et endnu større tillykke med sejren. Sand klasse fornægter sig aldrig. Selv ikke når dåbsattesten er begyndt at gulne.

Vh. Fuego

Udsalgs-billedet vender tilbage

2007-04-25T16:17:00.000+02:00

De fleste vil huske det herlige billede herunder. Nu, omkring to år efter dukker det pludselig op på Brøndby Supports forum. Læs selv lige her.

Nettoligans-march på søndag

2007-04-11T16:59:00.000+02:00

Søndag er det tid til en tilbagevendende tradition, den "når vi nu finder på det"-lige march igennem Københavns gader før FCK spiller. Giv agt! Jeg udgiver nu befaling for "Nettoligansmarch, søndag 15 april":

Startsted: Rådhuspladsen i København (ikke noget med at stå og vente på Frederiksberg)
Indrykketidspunkt: klokken 1400 ved Strøget, foran Burger King (hiphop-attitudeoptional)
Marchvej: Ad Strøget til Kongens Nytorv, ned ad Kongens Bredgade til Oslo Plads, videre på Dag Hammarskjolds Allé, Østerbrogadetil Trianglen og til slut ad Øster Allé. Holdt afholdes ved McD på Højbro Plads, ved Krokodillegade og ved behov.
Udrykketidspunkt: tjo tja, men vi ender marchen ved Central Park
Mål: Parken
Formation: efter alder
Afstand: hold højst femten meter til bagerste fra forreste mand
Hastighed: ikke for hurtigt, ikke for langsomt
Regulering: nil
Opgave til enkeltmand: Druk for alle. Q sørger for Underberg, resten sørger for gejst, samt vilje. Fimso sørger desuden for pyroteknik. Sommer er ansvarlig for ikke at blive arresteret.
Fælles bestemmelser: Promillen skal være høj til alle tider, sodavand accepteres ikke.

På gensyn og spred budskabet

Ivers bryllup, Karachi og den slags

2007-04-10T19:31:00.000+02:00

Lørdag 31 marts 2007, dag 1

Kære derhjemme!

Nu har jeg lidt mere tid til at skrive, og det vil også være en god måde at få samlet tankerne på, for indtrykkene står i kø.

Rejsen er gået godt, vi kom herned i fin tid og blev hentet i lufthavnen af vores hotel. Vi landede jo midt om natten, så vi gik direkte i seng da vi havde fået vores værelser. Næste dag stod vi op, spiste morgenmad og vandrede derefter ud i Karachi, ned af en af hovedgaderne, Tariq Road. Den engelske indflydelse herovre er ganske tydelig, dels hedder gaderne "road", "street" og i den dur, men når man udtaler tal hernede (herovre?), så er det på engelsk. Det er lidt spøjst at høre en lokal sige "bunga leti kasinam seventy-five dollars".

Karachi kan, indtil videre kun beskrives som helt enorm, fuldstændig rodet og fyldt med mennesker overalt. Da vi havde gået et stykke ned af af Tariq Road, fik vi den gode idé at tage ud til vandet og se det Indiske Ocean. På kortet var det jo ikke mere end afstanden fra Vesterbro til Parken, men vi satsede heldigvis alligevel på en taxa, da varmen er barsk for et par medisterfarvede drenge som os. Efter lidt forsøg på at kommunikere, Dave forsøgte at mime "beach" som en bedre Grethe Sønck, kom vi afsted og kørte igennem byen. Overalt er der biler, rickshaws og knallerter. Hjemmefra er vi vant til motorcykler som et enmandskøretøj, måske to unge knægte hvis de er frække. Her er det nok til hele familien og lidt til. Jeg har set fire mand på en knallert, mødre på måneder gamle børn på skødet og to fyre der trasporterede et køleskab. Når de eneste trafikregler så synes at være "pas på dog selv" og "dyt som ind i helvede", så bliver det en smule kaotisk. Jeg skulle dælme ikke sætte mig bag rattet her, det kræver mere end et kørekort og køreevner, det kræver også en smule trang til at udfordre døden.

Stranden var spændende. Det første vi mødes af, er kameler og disses ejere, der forsøger at sælge os en tur. Rasmus, eller Krølle som han kaldes, tiltrækker en del opmærksomhed med sin lyse hud og små tætte krøller. Det gør vi nu allesammen, men blikkene varer lige det længere når det er ham. På stranden satte vi os oppe i en park og kiggede på mennesker, på havet og på de ørne der kredser overalt over byen. En fugleelsker skal ikke lave andet end at kigge ud af vinduet, jeg kan fx se to ørne lige nu. Mens vi sad på stranden kom en gruppe fyre over til os, kiggede på Krølle og begyndte så at tale til os. De kunne ikke et ord engelsk, vores urdu er noget rustent, men huyggede os gjorde vi. De lokale er en skønsom blanding af krejlere og gæstfri mennesker, ofte på samme tid.

Gårdagens højdepunkt var naturligvis den første bryllupsdag. Imran er nu en gift mand, jeg synes det var i går vi lukkede baren efter at have kigget på piger hele aftenen. Vi tog ud til hans families hus i udkanten af Karachi, et sted der hedder Nazimabad. Hans farfar byggede huset, som hans farmor på 300 år stadig bor i, sammen med Imrans onkel og dennes famile. Imrans bedstemor, familiens ældste, har været syg for nylig, men har det bedre nu og vi var inde og hilse på hende. Hun sad sgu i skrædderstilling på sengen, og hun er, hvis jeg husker rigtigt, 76 år gammel! Vi kom i vores tøj, som I kan se på billedet, og så hyggede vi ellers og talte med Imran. Jvf traditionen, så var han allerede gift, selvom han endnu ikke havde set Sanobar siden han kom til Pakistan. Istedet var han taget i moské med tre vidner fra hendes familie, der hvade bekræftet at hun gerne ville giftes med Imran, og det var så det. Imran var derfor faktisk ret afslappet, for som han sagde "vi er allerede gift, hvad kan der gå galt". Vi andre var så helt oppe og køre, det var så ufatteligt spændende og måske især farverigt. Vi spiste, kun mændene naturligvis, og fik mødt resten af familien, det vil sige onklen, fætre, grandfætre og et liv så stort at jeg ikke kan huske halvdelen af navnene, men varmen, interessen og gæstfriheden er ikke til at glemme,

Vi gik op på familiens tag, en stor terasse med udsigt over den del af Karachi som man nu kan se, et komplet skue er umuligt, byen er uendelig og ligger under et tæt lag smog. Fra taget kunne vi pakistanske hjem-ismænd på cykler, en cricketkamp på gaden og mest interessant, en blikby der var opstået på den anden side af den lille flod som huset lå ved. Kvarteret huser ligger i er pænt, Imrans familie er ganske velstående, onklen arbejder er noget guvernørrelateret noget som jeg desværre ikke kan huske lige nu. Men lige på den anden side var der altså opbygget en favella, bidonsvilles, shantytown eller hvad det nu hedder. Den lille flod var derfor fyldt op med lort, affald og resterne fra mennesker der må leve i udkanten af samfundet. På den ene side af huset, drenge der spiller cricket og køber is, 50 meter væk på den anden, extrem fattigdom. Det er svært at rumme.

Sent om aftenen, ret beset var det vel ved at blive nat, kørte vi mod Karachi Marriage Garden, en åben gård hvor selve festen skulle stå. Der var høj musik, farver over det hele og smukke piger i de mest farvestrålende kjoler. Vi mødte og vi hilste og jeg har aldrig oplevet den slags interesse før. Vi mødte Sanobars far og hans svoger, deres børn og alle var så søde at jeg er helt målløs. De ville alle vise os Karachi, høre hvad vi syntes om det, hvad lavede de, her er min søn og så videre. Det var ganske enkelt så farverigt, så overdådigt og så fantastisk at det ikke kan beskrives med ord og de mange hundreder af billeder vi har taget kun vil kunne vise en brøkdel af det vi har oplevet.

Efter et par timer, klokken var vel blevet omkring midnat og temperaturen var efterhånden behagelig med en fin brise, kom bruden ind til festen. Hun havde slør om ansigtet og blev mødt af alle pigerne i sleksabet, der sang, trommede og iklædte hende blomster. Pigerne var alle iklædt de mest farvestrålende kjoler, nogle i orange, andre i grønt, det var simpelthen så flot. Deres hænder havde alle henna-mønstre, blomster, sole og sirlige mønstre. De mest indviklede og omfattende henna-tatoveringer var naturligvis brudens, der også havde fået fødderne lavet. Pigerne pylrede og nussede om bruden, hun blev fodret med nogle forfærdeligt søde kugler som jeg smagte senere på aftenen og nær havde fået sukkersyge af. Andre førte penge rundt om hovedet på hende, for at jage de onde ånder væk og de penge bliver så efterfølgende givet til fattige.

Lidt senere gik Imran op til sin brud, der var stillet en lille scene op, hvor de så sad i en blomsterdekoreret stole/køje-ting og så nuttede ud. De talte ikke meget sammen, det bør sig at bruden skal være bly og mut på sin bryllupsdag. Imran blev så også fodret med de hæslige kagekugler og han fik smurt henna i panden. Folk nulrede og pylrede om den, og for første gang indrømmede Imran en smule nervøsitet ved at være midtpunkt for de vel nok 200 mennesker der var der. Der var lege, en tradition er at brudens familie skal tage fat i gommens finger og forhandle pris for at give slip og lade gommen komme til sin hustru. Pludselig stod der 15 på den ene side, 10 på den anden og forhandlede på livet løs om løsladelsen af Imrans finger. Det mindede mest af alt om Wall Street og jeg havde heldigvis Tariq, Sanobars bror, til at guide mig igennem og forklare mig de forskellige dele af ritualerne. Hendes to brødre er skideskægge, begge er under uddannelse i England og, tror jeg, med på den værste.

Maden var utrolig, som Tariq sagde ”oh, they didn’t tell you the meal was the main event? You thought this (med henvisning til ceremonien) was it?” Grillstegte kyllingestykker, shish kebab, brød, noget kartoffel og bønne sammenkog, noget andet brød, is og noget mandelnoget der var hvinende sødt. Vi spiste, og snakkede og spiste igen. Hele tiden var der nye mennesker der lige hilste, nye fætre, andres fætre og disses onkler. Sådan blev det ved hele aftenen og da klokken efterhånden var blevet mere morgen end aften, så hoppede i en taxa og hjem til hotellet, trætte, glade og helt propfyldte af indtryk.

Dag 2
I dag har vi så skiftet hotel. Hilltop som vi boede på, var for snavset, for dyrt og helt igennem klichéhostorien om turister der skulle narres. Imrans onkel skruede lige bissen på over telefonen, så vi checkede ud i morges og er flyttet på Hotel Sarawan, et langt billigere, langt bedre og mere centralt beliggende sted. Nu ligger jeg her på sengen, slapper af og forsøger at tage mig sammen til at tage et bad før Imrans mor og onkel henter os et sted efter klokken fem, altså om et kvarters penge. Så tager vi derud igen og hygger, klæder om og får strøget tøjet før festen går løs.

Vi har ikke det dersens internet på hotellet, men der skulle ligge et business center, ikke en internetcafé, hvor jeg kan få sendt det her afsted fra. Jeg har fået et nummer her i Pakistan, 0307 2202465 (landekoden kan jeg ikke huske), som I kan bruge hvis jeg ikke er på det normale. Jeg skifter lidt mellem sim-kort, alt efter hvem jeg skal have fat i.

Køs fra Karachi
Mads

Fortsat...
Imrans onkel kom som sagt og hentede os, sammen med en del af familien. De har forberedt hele dagen, købt ind og haft rygende travlt. Alligevel har de tid til os, det er forbløffende. Vi kørte mod huset, købte lidt mere ind undervejs og vi fire blege danskere kiggede ud f vinduet på Karachis liv, der mest af alt minder om en myretue. Det er et ret usædvanligt syn, jeg har fx før set fattige, tiggere og hjemløse, men her er det så meget mere og så langt mere råt. Det er ikke usædvanligt med små børn der banker på bilens ruder mens man holder i kø, der er folk med misdannelser der krabber sig hen af fortovet, det er uhørt råt så jeg slet ikke kan fatte det.

Endnu en gang var Imrans families hus en stærk kontrast til den rå virkelighed lige udenfor. Vi fik chai, der blev nusset om os og vi hyggede os igen. Imran tog ud og fik tagte bryllupsbilleder, og han så forrygende ud i et hvidt jakkesæt og knaldrød turban. Mest af alt lignede det noget fra et eventyr, ikke mindst senere da vi så bruden.

Vi tog til Baba Habasch Marriage Garden, en endnu mere extravagant og overvældende oplevelse end Karachi Marriage Garden fra i går. Enorme lysekroner, åben himmel og så mange mennesker at der nærmest var myldretidstrafik for at gå rundt. Imran blev sat op på en scene igen, hvor familien, både hans og brudens, skiftevis kom op og satte sig sammen med ham, mens folk rundt om talte, lo og hyggede sig gevaldigt.Efter etpar timer på dne måde, klokken har vel været en elleve stykker, kom bruden ind. Jeg kan ærligt sige at jeg har aldrig har set noget lignende, måske på film. Hele vores tur herovre kan jeg bedst beskrive med ord som ”utroligt, ”fantastisk” og i den dur, og her mener jeg det helt bogstaveligt, det er svært at tro nogle gange. Sanobar var iklædt en borderet rød dragt, med rige dekorationer i guld og andet, store guldsmykker og hvis Imran lignede noget fra 1001 Nat, så var hun endnu flottere. Hun blev placeret på en anden scene, i den anden ende af rummet og igen kom både hendes familie og Imrans over og talte til hende. Hun så nærmest trist ud, traditionen er jo at hun skal spille genert og tilbageholdende, men en gang imellem, særligt når hun talte med Imrans søster Sabeen, kunne hun ikke lade være med at grine og smile.

Maden kom og jeg havde fornøjelsen af at sidde med ved det vel nok bedste bord, alt var arrangeret om runde borde med plads til ti, sammen Imran, Imrans far og onkel, brudens far og onkel og en af Imrans fætre, Aslan, en virkelig nuttet lille fyr på 7 år. Maden var igen gamske fin, men jeg kunne nu efterhånden godt spise noget der ikke er stærkt eller hvinende sødt efterhånden. Min mave gjorde lidt brok, så jeg spiste ikke for meget. Aftenen var officielt arrangeret af brudens familie, så hendes to brødre, Tariq og Bilal, farede rundt og sørgede for alle gæster. Det er to skidesøde fyre, venlige, opmæksomme og sjove: Forhåbentlig kommer de med på tirsdag hvor vi skal på sightseeing i byen med dele af familien.

Efter middagen, som blev serveret på et tidspunkt hvor de fleste nok ville være gået i seng, blev Imran og Sanobar endelig samlet på den ene scene, hvor de så sad og lod være med at tale sammen, mens familien kom op og lykønskede de to, derefter venner af familien og så videre, indtil vi alle havde været deroppe og hilst og fået taget et billede. Udenfor var klokken blevet over midnat og det var søndag. Det er så også en muslimsk helligdag, hvor de fejrer profetens fødsel, så der blev dyttet, flaget og også skudt lidt op i luften.

Da festen var ved at være slut, var det endelig tid til at Imran tog sin brud med hjem. Men først skulle der lige forhandles en pris med en shemale de som traditionen byder, dukkede op og sang mens brudeparret gik mod bilen. En pakistansk shemale, jeg har vist set alt nu. Vi blev samlet i bilerne og kørte mod familiens hus, Imran og Sanobar satte sig i en blomsterdekoreret bil og kom til sidst mod huset. Traditionen er at gommen tager sin kone med hjem til huset, men så nemt skal det ikke være. Imrans søster og kusine stillede sig i døråbningen og spærrede vejen og Imran måtte forhandle om prisen for at kunne komme ind. Til sidst kom de ind og for første gang kunne de være sammen under lidt mindre omstændigheder end 200 mennesker og en scene. I morgen skal de være sammen alene for første gang siden brylluppet startede, når de checker ind på et hotel.

Vi blev kørt hjem af onklens chauffør, igennem gaderne hvor det føltes som om hele Karachi var på gaden for at fejre. Det var skønt ikke at skulle tage en taxa igennem det virvar af larm. Vi gik på hovedet i seng, jeg har sjældent været så træt. I dag holder vi fri og bliver på hotellet. Butikkerne har alligevel lukket, og om aftenen er det nok bedst at blive indenfor på grund af fejringen. Jeg trænger også til en pause, hvis jeg skal være klar til mandag, hvor den sidste del af brylluppets officielle del holdes.

Fortsat...
Dag 3

Den hidtil roligste dag og alligevel ganske mindeværdig. Rasmus havde fået det en smule skidt i løbet af lørdag aften og jeg selv blev ramt af et ganske fælt maveonde i løbet af aftenen, der ikke behøver at blive beskrevet nærmere. Da vi alligevel havde valgt at blive hotellet, blev jeg i sengen hele dagen og forsøgte at få det bedre. Ellers var dagen ret begivenhedsløs, udenfor var der helt stille og gaden der normalt huser en mindre trafikprop, var nu blevet til en cricketbane. De andre havde også en smule mavebøvl, ligesom både Imrans far og onkel også har haft det. Måske har det været maden, men mest af alt tror jeg bare det er mængden, der er ikke blevet sparet, og tidspunktet vi har spist på.

Dag 4
Brylluppets sidste officielle dag. Vi valgte at tage ud til et shoppingcenter ved Clifon Beach, dels fordi vi efter vores mavebøvl ikke orkede at være for langt væk fra et nogenlunde tilforladeligt toilet. Park Towers var rimelig posh og helt igennnem uinteressant, hvis ikke det var for kontrasten i forhold til det støvede, larmende og rodede Karachi der var udenfor. På vejen hjem fandt vi endelig en bank der ville acceptere vores visakort. De første dage har vi kørt på de penge vi havde med, hotellerne har taget vores kort, men vi har ikke kunne hæve fra de ATMs der er overalt i byen.

Vi fik en kort lur på hotellet inden vi blev hentet af familien. Vi kørte igennem Karachi, der var hæsligere end før. Der var så meget trafik, os og smog at mine øjne løb. Midt i al den os står folk i gaden og laver mad, sælger kød, de hjemløse ligger og sover i midterrabatten og det kan nærmest overraske mig at gennemsnitslevealderen er 55 år under de betingelser. Hjemme hos Imran fik vi vand og trak op på taget og spillede cricket med Imrans syv-årige fætter Aslan. Han er simpelthen så nuttet at vi overvejer at tage ham med hjem. De første dage satte han sig gerne sammen med os, fulgte med og svarede når vi tale med ham. Han taler engelsk, det har man allerede fra første klasse. Nu har han helt overgivet sig og kommer løbende og giver os et knus og taler løs. Han blev mere og mere glad mens vi spilelde criocket og til sidst glemte han at tale engelsk og plaprede løs på urdu om reglerne, mens vi grinte og havde det skønt.

Lidt senere på aftenen, de har det med at trække ud, kom en fotograf og tog billeder af brudeparret. For første gang var Sanobar ikke iklædt det helt store skrud eller make-up og vi kunne konstatere at Imran har gjort det godt. Vi fik også lidt tid med Imran, han har ikke halvt så travlt som familien der pisker rundt, men han skal være til rådighed, eller hvad det nu bør kaldes. Han mumlede lidt om at tage ud med os om tirsdagen, jeg tror han føler han tager sig for lidt af os. Vi sagde naturligvis at han kun skulle tag emed hvis han havde tid osv, for vi klarer os jo ganske glimrende og med Haseem, Sabeen og mange flere som guider mangler vi ingenting.
Aftenen bød igen på middag under åben himmel i Baba Habasch Marriage Garden. Da det var gommens familie der afholdt aftenen, stillede Imrans familie sig op ved indgangen og vi blev bedt om at stille os med. Jeg gentager nok mig selv, men vi er virkelig blevet inviteret indenfor som familie. Det er et enormt hjerterum og et overskud de viser, det sætter vi virkelig pris på.
Brudeparret sad igen på scenen, jeg har lidt ondt af de to, sådan at sidde til ske for alle, mens vi hygger rundt om. Naturligvis kommer folk op til dem, men når de sådan sidder på række, må det være lidt svært at hygge sig rigtigt. Overalt farer der børn rundt, også selvom klokken er en del over dansk sengetid. Der er en helt anden dagsrytme og indstilling her, dels sover de (og også blege københavnere i Karachi) til middag når det er varmest, men der er slet ikke den der angst for at udsætte børnene for noget som man kan opleve i Danmark.

Det var en mindre pompøs aften end de andre, hvilket også betød at den sluttede tidligere end de andre, så vi var tidligt hjemme og gik igen lige i seng. Bortset fra en smule kalden til bøn der vækker os om morgenen, så sover vi som engle..

Dag 5
Det var egentlig meningen at vi ville have været oppe og spise morgenmad, men sengen var så lun og rar i morges at vi igen sov længe. Den noget ujævne døgnrytme gør nok heller ikke noget godt for vores maver, men vi har det allesammen bedre. Vi havde jo aftalt at tage ud og se med dele af familien, så de hentede os lidt over 12. Det var naturligvis os fire drenge, Imrans søster, tre fætre og en kusine. Vi startede med at køre ud til stranden, hvor luften er noget behaligere end i byen og der også er en god vind. De to piger tog sig en kameltur, ligesom Rasmus og en storgrinende Aslan gjorde bagefter, Vi soppede rundt, Aslan plaskede og det var bare rart og afslappet. Sabeen spurgte på et tidspunkt om vi kedede os, men det er lidt som at være i sommerhus, det hele kører lidt langsommere og der skal ikke rigtig noget til for at have det rigtig rart.

Bagefter kørte vi lidt rundt i byen, indtil vi stoppede og tog på Pizza-Hut. Det var en ret surrealistisk oplevelse, for det første havde stedet valet parking, for det andet kom der en æselkærre forbi mens vi sad derinde med det poshe Karachi og spiste. Igen er kontrasterne der hele tiden og de er enorme. Det var rart at spise noget lidt mere velkendt, selvom jeg jo helst vil spise lokalt, så kan jeg nu godt savne en lidt mindre krydret leverpostej og et glas skummetmælk efterhånden. Senere tog vi op på Tariq Road og kiggede på tøjbutikker. De andre købte lidt forskelligt, jeg sparer lidt for tiden, da jeg hellere vil se lidt mere før jeg køber. Overalt er der tøjbutikker med sager i alle kvaliteter, så det gælder om at se sig for og lytte til de råd vi får.

Vi var igen inviteret ud og spise om aftenen, uden rigtig at vide hvad, hvor eller hvornår. Hassem kom og hentede os ved nitiden og vi tog til Karachi Gymkhana, en rigtig country club som er blevet brugt af diverse præsidenter og ministre. Der var sådan en herlig stemning og det mindede om de film jeg har set om den engelske kolonitid. Jeg kunne lige forestille mig briterne iklæde sig det pæne tøj, drikke gin & tonic og en engelsk major spankulere rundt i sin fine uniform. Begge familier var der, fordelt med de ældre damer ved et bord, børnene ved et andet og så os og de to fædre og to onkler ved det tredje. Det var spændende, for vi fik en førstehåndshistorie om Pakistan af Sanobars far. Han flyttede fra Pakistan i 1973, og har udefra kunne følge med i landets udvikling. Den slags personlige historier synes jeg altid er langt mere spændende end den generelle historiske beretning.

I morgen er vi inviteret på middag igen, denne gang 35 kilometer uden for Karachi, hvilket jeg glæder mig meget til. Denne by synes endeløs sommetider, dengang Imrans far forlod Pakistan for 40 år siden kunne man køre fra bykant til bykant på cykel på under en time. Det er en utrolig udvikling, ligesom det er utroligt at forestille sig at hele dette land kun er 60 år gammelt. Nu vil jeg se det sidste af Milan – Bayern og gå i seng.

Dag 6
Endnu en dag i Karachi. Vi stod sent op og tog derefter på Pakistani Air Force Museum. Der var den sædvanlige bunke fly, lidt monumenter der fejrede krigen mod Indien, men ellers var det mere rart at være et sted med lidt frisk luft, grønt græs og forholdsvis ro. Det virkede lidt som om det blev brugt som udflugtssted for unge kærestepar, for der sad en del rundt omkring og holdt lidt i hånd.

Efter den smule kultur tog vi hjem til Iver, eller forsøgte ihvertfald på det. Vi hoppede i en taxa der skulle kende vejen til Nazimabad, men han kunne dårligt finde vej i sine egne bukselommer. Vi kørte rundt, rundt, han spurgte gud og hver mand, men lige lidt hjalp det. Til sidst, efter miondst tre kvarters køren rundt, fandt Imrans onkel os endelig, og vi kunne tage ud af byen som planlagt. Turen ud til det var en oplevelse i sig selv. Byen synes jo ofte endeløs, men der efter en lille times kørsel forsvandt bygningerne lige så stille, og snart var vi på en klassisk motorvejsstrækning, omend kørebanen var mindre jævn end hvad vi er vant til hjemmefra.

Stedet vi spiste var skønt, det var en gammeldags måde at spise på, vi sad på nogle lave borde, dækket med tæpperr og, med en smule vestligt snit, et par borde i midten til maden. Det hele foregik under åben himmel, med en stor græsplæne hvor de mindre børn løb rundt, og cricket på et stort lærred i baggrunden. Maden var igen god, min mave har det efterhånden fint med det, så længe jeg ikke spiser for meget. Efter maden gik jeg en lille tur på græsset og minglede efter bedste evne. Aslan ville gerne spille cricket, så med en tennisbold og et bræt som remedier fik vi sat en lille kamp igang. Alt i alt, endnu en fin aften.

Dag 7
Ikke det store at melde om, jeg blev hjemme og skrev noget skolearbejde, de andre shoppede rundt hele dagen. Aftensmad hos Imran, hvor vi sagde farvel til hans far og søster der tog hjem til Danmark.

Dag 8
Dagene begynder at flyde lidt sammen nu. Vi tog på stranden, et sted der hedder French Beach og ligger et godt stykke uden for byen hvor man slipper for skrald, sælgere og så videre.

Her stopper historien, jeg orker ikke at fortælle mere.

Nettonyt 5 - Nettoligans udvider forretningen

2006-08-28T10:22:00.000+02:00

Der er ingen Nettoer i Amsterdam, ikke en eneste. En enkelt Lidl fandt jeg, men jeg følte intet behov for at gå indenfor, og valgte istedet at vandre rundt i byen og glo på de mange hvide mænd med dreads og le hånligt inde i mig selv. Lenny Kravitz kunne klare det, Bob Marley og ham idioten der var gift med Halle Berry men valgte at bolle udenom. Hvide mænd i dreads er noget af det mest gudsjammerlige grimme lort jeg kender til, ulækkert, uvasket og som regel understreget af et generelt forhold til almindelig kropshygiejne, som ville forfærde selv en huleboer. Bliv klippet, brænd dine klamme fløjlsbukser og få et job, fremfor at sidde på Damrak og spille didgeridoo for andre klamme hippier.

Lyder jeg ikke helt begejstret for Amsterdam? Jamen, jeg er heller ikke utvetydigt overbevist om byens lyksaligheder. Ja, der er fantastisk nede i kanalerne, hvor de smalle huse tårner sig op og husbådende ligger og vugger dovent, og der er masser af vandingshuller at nyde en Amstel eller en Bavaria, men der er også fyldt med ucharmerende turistfælder, ucharmerende turister og endnu mere ucharmerende hippier. Coffeeshops siger mig intet, de er som regel en kombination af de tre ovennævnte hæsligheder, og mit behov for at ryge mig standerskæv kan hurtigt overstås. Læg dertil at de hollandske kvinder ligner jyske bondekoner på tredje generation af bror/søster-ægteskab og konklusionen er altså ikke en umådeholden hyldest af Sin City.

Der er yndigt, det medgiver jeg og udsigten fra mit værelse på Hotel Armada er den slags man normalt betaler kassen for. Bortset fra at det så også var med udsigt til en glascontainer, så var det ligeså charmerende som man skulle tro og jeg nød da også at bare gå rundt og kigge på husene, der minder en del om andre byhuse i en anden Amsterdam-by, nemlig New Yorks townhouses. Det handler selvfølgelig om at udnytte kvadratmetrene maximalt, alle ville have adgang til kanalerne, og derfor er grundene blevet udstykket som smalle men lange arealer, så flest muligt kunne få datidens svar på metroen.

Nu skal dette jo ikke udvikle sig til en historietime, det har jeg hverken forstand eller lyst til, men det er nu sjovt at prøve at forstå hvad der har skabt den by som Amsterdam er i dag. For hvad er det der har skabt en by hvor hashen flyder, luderne er i fagforening og alverdens junkier og langhårede veganere farer til. Det nemme svar er jo hash og en eller anden form for frisind, som jo er ganske spændende at opleve, men jeg var alligevel skuffet over en by, der ikke havde eget andet at byde på end et par fine museer og så et kvarter der sig selv er en attraktion, ikke på grund af den ellers charmerende arkitektur, men fordi halvnøgne kvinder og, for ret skal være ret, nok også en del ladyboys, står og sælger verdens ældste ydelse på gadeplan, mens andre sælger den næstældste i brune pubs, coffeshops og på gaden.

Skal jeg fortsætte min amsterdamske svinen en smule mere, så er det godt nok lidt af en øjebæ de har fået opført sig i Zuidoost. Enormt vulgær på samme måde som Pompidou-centret i Paris men uden dettes charme og gennemførelse. Det er til gengæld stort, især er stadionområdet ret imponerende, med de enorm styr på adskillelse af de forskellige fangrupper. Man kan mærke at de er vant til større og mere voldsomme gæster end Farums tilhængere, exemplificeret ved muligheden for at føre udeholdets tilhængere direkte fra stadion, igennem en aflukket bro og over til en afspærret togplatform, uden at de nogensinde vil være tættere på Ajax' halvhjerner end 50 meter og et par solide stålhegn. og nu vi taler om sikkerhed, så var det et ganske behageligt politikorps de holdt sig, de har tydeligvis set værre end 1000 småstive danske idioter på "ryg og drik dig selv ihjel"-mission i Holland.

Kampen vil jeg ikke komme nærmere ind på, blot efterlade jer med disse to fremragende små klip fra youtube.

Henrik spiller: Booba - Boulbi

Hjem fra Frankrig kom diverse pladser, blandt andet Boobas Ouest Side. Det er absolut et hør værd, hvis man kan holde hans storpralende, misogyne, antisemitiske, voldsforherligende facon ud. Heldigvis er det på fransk og en særdeles slang-version af sproget, så jeg skal godt nok spidse ører for at få alt hans vrøvl med.

Mads

Iver og Mads

2006-07-19T23:33:00.000+02:00

Iver og Mads

Jesper-måneden fortsætter

2006-07-13T14:15:00.000+02:00

Det kan ikke komme som en overraskelse for os og Jesper at en krammer er en dejlig ting. Men nu er det gået op for hele Danmark, vel nok anledt af Jespers fprrygende krammere. Hvem der bare kunne kramme Jesper nu

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=765506/

Danskerne er Europas bedste krammere

Der er ikke noget som en ordentlig krammer, synes danskerne. En ny undersøgelse viser, at vi også ler, synger og danser mere end de fleste andre europæere.

Danskerne er helt fremme i skoene i Europa, når der gælder om at give en ordentlig krammer. Sådan lyder den overraskende konklusion i en helt ny undersøgelse foretaget i otte europæiske lande af British Market Research Bureau. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Danskerne er sammen med spanierne de bedste til at omfavne hinanden ifølge undersøgelsen. Cirka 60 procent af danskerne og spanierne krammer hinanden dagligt, hvorimod franskmænd og hollændere er de mest tilbageholdende med den daglige, fysiske kontakt.

Danskerne er også i toppen, når det gælder om at synge højt, danse og grine. Til gengæld græder vi mindre end f.eks. grækerne.

Alle elsker Jesper!

2006-06-30T16:47:00.000+02:00

Findes der mon et mere fuldendt menneske end Jesper? Jeg tror det ikke, for i et og samme menneske er samlet: en rar mand, et hæderligt pragtexemplar, en myndig vagt, et pligtopfyldende postbuid, i det hele taget en alletiders fyr.

Nettoligans hylder Jesper ved at erklære Juli måned for Jesper-måned. I løbet af måneden vil flere Jesperbegivenheder tage plads, så følg med hver dag.

nettoligans, nu som dankort

2006-06-06T06:41:00.000+02:00

det må da være det ultimative dankort

Nettoligans - then & now

2006-05-29T17:31:00.000+02:00

1998

2005

En længe ventet update

2006-05-03T04:48:00.000+02:00

Først undskyld, jeg har vist ikke helt holdt mit løfte med en ugenlig update. Jeg skammer mig naturligvis, men hvad er der så sket siden sidst?

Som jeg skrev i min sidste update, var jeg i gang med at tage et dykkerkursus. Dette er nu bestået. Som I så på de sidste billeder, startede vi med at dykke i en pool, hvilket var en fed nok oplevelse, meeeen at dykke fra båd og ikke mindst fra kysten, er nok den fedeste oplevelse jeg har haft. Det er simplethen en utrolig verden, der er under vandet. Jeg var i den heldige situation, at jeg både fik set hajer, havskildpadder, søstjerner og kæmpe rokker.
En hel weekend kun med dykning, det bliver bare ikke bedre.

vores dykkerbåd, en super hurtig speedbåd

mig med en levende søpølse mellem benene, ja lidt sjov skal man have under vand :-)

svært at se, men pletterne er en nurseshark

Men jeg har da også lavet andre ting, f.eks. har der lige været påske, hvilket ikke er det store i Australien, men jeg fik da et par feriedage ud af det. Her tog vi en tur på gokartbane sammen med Mark (en af gutterne fra Zimbabwe) Det var super skægt, og foregik på 1,3km lang bane med gokarts der kunne køre lidt over 80km/t. En god måde at få en dag til gå.

papa ude og køre

En tur til Sydney er det også blevet til. Vi skulle lave nogle forsøg i dernede, så firmaet betalte en tur. Vi boede i firmaets lejlighed i en by der hed Blacktown. Ikke den mest spæmdende by, faktisk lidt af en slumby, hvor man ikke var tryg ved at gå ude om natten. Så det gjorde vi ikke.

Vi rejste onsdag aften og torsdag aften var vi ude og se Sydney med en fra et af de selskeber vi skulle teste for, det var en gut fra Tyskland. Sydney var en helt fantastisk by, minder lidt om New York, hvor der er højt til loften overalt. Disko dasko blev det også til og de har de fedeste diskoer i Sydney. Det er en helt anden form for stil de kører, der er virkelig klasse.

Men Sydney endte desværre med ikke at blive den helt store tur, for Christian blev meget meget syg efter vi havde stået om fredagen og lavede forsøg i 10 grader i 10 timer. Han lignte i hvertfald noget der var løgn og lavede ikke andet end at brække sig og hoste kæmpe slimklatter op. Så søndag besluttede vi os at tage hjem til Brisbane igen, desværre før tid. Så der blev ingen siteseeing til Marcel denne gang, men vi kommer igen.

Sydnet by nite

Der er sikkert sket en masse andre ting i mellem tiden, som jeg bare ikke kan huske, men skriver når jeg kommer i tanke om dem.

Hej for denne gang

I slipper ikke helt for dette billede, som er Christian gået meget kold på et WC

Nettoligans møder Dan Eggen eller Tommy Seebach

2006-04-07T22:15:00.000+02:00

Tommy/Dan og Mads740

Jeg må hellere lige fortælle hvad jeg går og laver

2006-03-28T09:56:00.000+02:00

Dette er en mindre update, og må heller fortælle at jeg har det godt. Jeg hygger mig stadig down under, men keder mig på jobbet. Men hvad er der så sket siden sidst? Jo, Marcel har været ude og få en på opleveren. Der har efterhånden været en del byture med gutterne fra Zimbabwe, nogle ret flinke gutter, vi tit hænger ud med. Og for nogle uger siden, var jeg ude og se Australien zoo.

mig og en koala

mig og en kænguru

krokodille showet, der var også fugle, slange og tiger show.

mig og Mr Steve krokodillemand

Det var en kæmpe zoo, og en meget sjov oplevelse. Men en dag i zoo er nu nok for mig. Senere på måneden tog vi op til Surfers Paradise, som nok er en af de smukkeste strande jeg har set. Der tog vi nogle surfinglektioner med en verdensmester, hvilket var helt vildt sjovt og rigtigt svært, men det lykkes da at stå et par gange på brættet :-)

mig efter surfing, elsker det billed

Jeg er nu i gang med at lære at dykke, dvs er ved at tage et PADI-certifikat, og jeg må nok sige at det indtil videre har været den største oplevelse. Godt nok har jeg kun dykket i en pool, men vi skal ud ved et koralstykke hele næste weekend og jeg glæder mig sindsygt meget. Det er en underlig fornemmelse at være så lang tid under vand, men en fed oplevelse.

en træt dykker efter dyk 1+2

I søndag var jeg inde og se min første rugbykamp mellem Brisbane broncos og et eller andet EELS. En fra bygningen havde nogle ekstra billetter og inviterede os med. Det var en sjov oplevelse, men ikke lige min type sport, jeg er nu mere til amerikansk fodbold. På stadion var der omkring 26.000 og det var få mennesker. De elsker virkelig denne sport.

Deres super grimme maskot, Leo er nu sejere!

Men ellers går tiden down under med at styrketræne, arbejde lidt, drikke, spise, sove og se hvad Brisbane ellers kan byde på, f.eks denne dejlige kunstige strand, der ligger midt inde i byen

Brisbane kunstige strand

Det var så alt for denne gang, skriver nok snart igen

Marcel "Mr. down under" Pinnerup

Nettoligans udvider

2006-03-21T00:10:00.000+01:00

Endnu et medlem er kommet indenfor i varmen. Jesper er et langvarigt bekndtskab af Nettoligans og har længe ytret ønske om at komme med i fraktionen. Desværre har Jesper ikke kunnet dokumentere sit tilhørsforhold til Netto og bestyrelsen har defor set sig nødsaget til afvise et medlemsskab. Nye informationer er dog kommet frem, senest i søndags, hvor Jesper kunne berette i detaljer om livet som retur-emballagespecialist i 750. På trods af manglende fysiske beviser, valgte bestyrelsen at behandle en ny ansøgning på et extraordinært møde på stafetten, hvor eneste punkt på dagsordenen var optagelse af Feego som fuldt gyldigt medlem. Med stemmerne 2 mod nul, blev ansøgningen godkendt og Jesper kan derfor nu smykke sig af titlen som Full Sledge Member, med dertilhørende ret til at bruge logo og andre af Nettoligans' officielle tingester.

Medlemslisten vil snart blive opdateret med Jesper, i mellemtiden kan I nyde af formanden og det nyeste medlem.

Nettoligans undercover på Vestegnen

2006-03-13T18:31:00.000+01:00

Søndag den 12 marts gik Nettoligans undercover, i et forsøg på at infiltrere det befængte og stærkt sinkede miljø der følger Brøndby IF og kalder sig for supportere. Under stor risiko for vold og sår på sjælen, vovede Somse og 740 sig ind i selve højborgen for den sære subkultur.

Alle informationer indsamlet under aktionen er naturligvis blevet videregivet til relevante myndigheder.

Se den afslørende video her

Dagens sæde, en føljeton. Part II

2006-03-13T14:02:00.000+01:00

Tak for lort, Parken. Jeres totale mangel på indsats er et forbillede for andre klubber
16 februar 2005

8 december 2005

4 december 2005

4 november 2005

18 september 2005
Sædet er rengjort men gulvet kunne også trænge til en hurtig overhaling.

28 august 2005

11 august 2005

24 juli 2005

12 juni 2005

Marcels dagbog fra Australien - med billeder fra tur og Australien

2006-03-06T17:37:00.000+01:00

Selve rejsen

Wien

Kuala Lumpur

Så er vi vel ankommet efter en lang lang flyvetur, den tog 28 timer og vi mellemlandede i Wien og Kuala Lumpur.

Endelig i Australien - Sydney

Vi var næsten ved at komme for sent til vores fly til Brisbane, pga forsinkelser. Men vi nåede det efter at have løbet 40.000km i lufthavnen.

I Brisbane blev vi hentede af Niels, vores kontaktperson på HANS. Han er rigtig venlig mand og kørte os hen til vores hostel. Efter at have smidt vores ting på vores lille værelse, tog vi ned i baren og drak.

Vi endte meget, meget fulde, og faldt i snak med et par stykker fra England.

I Australien drikker de meget bourbon og cola, og i vores brandert troede vi at det var øl fra fad, købte vi en pitcher. Det er godt nok ikke lige min smag, men australierne elsker det.

Om mandagen ankom vi til vores nye bopæl:

Det er ikke helt færdigbygget, kan man rolig sige :-)
Lejligheden er dog færdig nu, de mangler kun alt andet :-!

Vi laver pt ikke det store på Hans, men vores projekt handler om enhanced pork, skriver senere hvad det betyder.

Nu slutter jeg for denne gang, med et par billeder.

My wheels

Vores lejlighed

Marcel på Hungry Jack's, det lokale navn for Burger K

Marcels dagbog fra Australien - den første update

2006-03-06T03:48:00.000+01:00

Hallo alle!

Jeg er kommet fint herned, og har prøvet at skrive fra mit australske nummer, men det funger åbenbart ikke helt. Derfor skriver jeg det lige herinde 0411216922 og husk at I skal skrive +landenummer og ikke 00-landenummer. Jeg laver snart en bedre update, skal lige have min bluetooth til at funge, den gider ikke sende billederne fra min tlf til computeren! Nogle ideer??? eller skal jeg lige have sendt en cd fra DK før I får billeder.

Jeg regner med at msn kommer op og stå i dag, men det kommer an på vores bolig og om de har nosset sig færdig, på arbejdet funger der i hvertfald ikke.

Regards Marcel

Marcels dagbog fra Australien - nu med bolig

2006-02-18T20:51:00.000+01:00

Så er der sgu fundet bolig nede i Australien. Vi har fundet et sindsygt lækkert sted på et helt nybygget kollegie, eget værelse og ikke mindst bad og toilet. Enheden vi skal bo ser således ud:

og prisen, ja det starter på 3500 kr pr. måned, men det er uden strøm og el så det løber nok op i 4000kr pr måned, men det er også ok.
Vi skal bo med 2 andre, om det bliver piger eller drenge ved vi ikke, men vi har bedt om at blive sat sammen med nogle fra Skandinavien eller ihvertfald et engelsktalende land.

Som sagt, stedet virker superlækkert, der er pool, styrketræning og meget andet. Desuden ligger det lige op ad universiterne, så uni-party til Marcel :-)

det var lige en update

Marcels dagbog fra Australien - de sidste dage i Danmark

2006-02-14T11:17:00.000+01:00

Så er der sgu ikke længe til, om 2 uger er jeg nede i varmen og kigger forvirret rundt og tænker hvor helvede er Niels??

ja drenge, der er jo ikke længe til. jeg sidder her foran computeren med en sjov følelse i maven, uret tikker og tiden nærmer sig til klar til afgang. Det er selvfølgelig en masse glæde jeg har i maven, men også en del spænding, for et halvt år er da rimelig lang tid at være væk fra jer og familien.

Derfor denne dag/uge-bog

så lad mig starte med at svare på en række spørgsmål stillet til Woman, da de bekendt gjorde min tur:

Hvem er Niels?
Niels er min danske kontakt person på Hans Continental Smallgoods og han henter os i lufthavnen.

Hvor og hvornår?
Som sagt er der to uger til jeg lander i Brisbane, Australiens tredje største by, som ligger helt perfekt imellem alle de fede ting der er at se i Australien, og dog? Lige imellem er måske et lidt dårligt udtryk, for afstandene er sindssyg store dernede, en smuttur til en anden by kan let tage en dag. Så der skal planlægges inden man kører ud på mission.

Skal han rejse med nogen??
Ja! Det skal jeg. Jeg skal derned med en Christian Kellberg Andersen, som jeg ikke har kendt tidligere. Mødte ham første gang da vi skulle bestille billetter. Men han er nu en flink fyr og vi klinger rimelig godt sammen. Var rimelig betænksom over at skulle rejse med en jeg aldrig havde mødt, men pt. er han en kanon fyr. Er bl.a. også tidligere sergent i artilleriet, hvilket jo ikke kunne være bedre

Hvor skal han bo?
Pt. skal vi bo på et Hostel, med pøl på toppen og god beliggenhed. Men dette er alt alt for dyrt, så vi håber på at finde nogle værelser eller lign dernede, når vi kommer.

Hvad skal han lave dernede?
Som en del af min uddannelse til levnedsmiddelingeniør, skal jeg i praktik og her har jeg valgt at tage i kødpraktik i Brisbane. Dette kommer til at foregå på Hans Continental Smallgoods
, som er Australiens største producent at forædlede fødevare (pølser, pålæg osv.)
Pt. har vi fået stillet et projekt dernede der omhandler fosfat indhold i pølser og dette vil jeg gå i detaljer med, men det bliver en masse laboratorium og besøg på andre fabrikker.

Hvorfor valgte du udlandet i stedet for Danmark?
Muligheden var der, er nok det svar jeg giver mest. Tror ikke man får mulighed for at få en betalt tur til den anden side af jorden. Ja, det har jeg jo helt glemt at nævne, praktik opholdet er lønnet dernede og jeg får flybilletter samt forsikring betalt af danske slagterier og så håber jeg på legater for resten, så jeg kan rejse lidt rundt dernede. Så hvis der er nogle som kender nogle gode legat steder må i lige sige til.

Hvad med dine fisk??
Dem passer mor og søster.

Kommer nogle fra nettoligans og siger hej dernede??
Håber Mads og Iver får råd, det ville være dejligt.

Ikke flere svar på spørgsmål denne gang, men skriv endelig hvis har flere.

Skriver snart igen

Marcel

Nettonyt 3

2006-02-05T13:24:00.000+01:00

Endelig en pause, endelig fred til at sidde ned. Jeg har givet nøglerne til en af de bedre kassebumser, jeg har frabedt mig at blive afbrudt den næste halve time. Først skal jeg have en enkelt cola, på nettos regning naturligvis, og så skal jeg sidde på tronstolen og læse de to smudsaviser. Læse og læse er nok så meget sagt, for reelt indeholder de jo ikke mere reel journalistik end et gennemsnitligt Ugens Rapport. Særligt ikke i disse tider, hvor mine sædvanlige problemer med flaskeautomaten der konstant går i lort, kunder der vil have en kasse mere åbnet og mælkebestillinger der øjensynligt er lavet til at dække en tre-fire Bilkaer virker nærmest mikroskopiske. Nej, nu skal man også bekymre sig om at få solgt absurde mængder Arla-produkter, som ikke længere kan afsættes andetsteds. Det har diverse spotkøbere naturligvis set fidusen i, så nu kan man få 4 kilo vakuumpakket feta til 18,75 hos os. Og altsammen på grund af et par tåbelige tegninger i en tåbelig avis fra en tåbelig del af Danmark, tegninger der på tåbelig vis ikke blev taget afstand fra, hvilket tillod tåbelige tåber at opildne andre tåber indtil denne sag var blevet så tåbelig at den ikke længere kunne reddes. Og her står jeg så, med tre paller frysetørret letmælk, 11,95 for tre kilo, eller hvad med lækkert lurpaksmør, der er et kilo for en flad tier?

Ja, man skulle ikke tro at det kunne blive værre end 18 paller usælgelige Arla-produkter i kælderen, men lo and behold, så bliver et par ambassader futtet af og, med Ole Rasmussens ord fra "Sket I Ugen", så har lortet sandelig ramt ventilatoren. Vel ikke så underligt at en stakkels nøglebems søger en smule fred og ro, selv hvis det kræver at man låser sig inde på et lokum, der vist ikke er blevet rengjort siden Gazmam var grøntansvarlig.

Heldigvis er der også andet i verden at bekymre sig om end usælgelige Arla-produkter, nemlig fodbold. Men faktisk ser det fornuftigt ud, indkøbene skulle, jævnfør referaterne på fck.dk være en absolut forstærkning. Det eneste indtryk jeg selv har kunnet danne, er fra den tidlige Schalke-kamp, hvor Rasmus Pimpong virkede pågående, og fra Norges katastrofale ligalandsholdskamp mod USA, hvor Brede virkede nærmest bedøvet. Siden sidst er det blevet endeligt besluttet at Elrio og Bo ryger, vi får lidt penge den ene vej og, ret beset, ville de jo ikke have lavet andet end at pynte på bænken og holde en spiller med udviklingsmuligheder ude. Så det er vist en fornuftig handel for os alle. De spillere der har været med landsholdet i Singapore må alle have spillet sig i Morten Olsens gode bog, især Lars Jacobsen. Gravgaard og Jesper Christiansen er vel ret beset allerede etablerede i den normale trup, mens Lars og Silber har befundet sig i udkanten. Med Helvegs skader (og elendige spil), Priskes manglende spilletid for Portsmouth, så vil det være en skandale hvis ikke han spiller fra start næste gang landsholdet spiller. Han kronede en fin indsats med et lige så fint mål, ligesom Silberbauer også kom på tavlen. Alt i alt, vil jeg mene at den ellers pisseirriterende tur, som har ødelagt sæsonstarten for Ståle, er blevet det mindste onde det kunne blive. Nu mangler en sidste træningskamp mod Rosenborg og så venter Brøndby igen-igen, 3 gange på udebane i træk og 5 gange på en måned. Så hellere en palle frysetørret ymer mere, for det bliver sgu lige lovlig meget af det gode med alle de kampe.

Så nu sidder jeg her og ruller med øjnene af idiotiske læserbreve, lige fra "hvis de boykotter vores varer, så send dem allesammen hjem", over "dette beviser bare at vi er herrefolket", til "alt er lort". Bortset fra det sidste udsagn, så har jeg svært ved at nikke genkendende til noget, det er som at følge en børnehave, vel nok faktisk en børnehave for "specielle" børn. Den ene part vil ikke, den anden kan ikke, så den første part rør sig ikke, hvilket tvinger den anden til at fortsætte misèren og så videre. Og så handler det lige pludselig ikke så meget om hvad der egentlig er sket, pludselig trækkes vi ind i nogle mere interne konflikter, altimens den ene palle export-danbo efter den anden hober sig op i kølerummet.

I det mindste giver det pressen noget at skrive og tale om, faktisk virker et par enkelte nærmest overgearede og sensationshungrende, ikke mindst Triple A-TV2, der på nærmest amerikansk facon, gerne kigger lige ind i skærmen og råber "FØLG MED NÅR VI AFDÆKKER HELE SAGEN OM 5 MINUTTER!" Jo, tak, efterhånden er jeg sgu lige så træt af sagen som af de fire bure yoghurt på lageret, der skulle have været solgt i Iran men havnede på Frederiksberg. Heldigvis har TV2 også løsningen klar, vi holder simpelthen amerikansk uge. Ingen nyhed er åbenbart for latterlig til at kunne køre en dansk vinkel på, det næste bliver vel historien om hvordan USA hylder Danmark ved at have opkaldt en gang snus efter vores hovedstad.

Puha, jeg er kun nået en tredjedel igennem Extra Bladets læserbreve, og migrænen indfinder sig allerede, i et omfang som da FCK tabte til Hradek Kralove. Måske skulle jeg skrue direkte videre til tegneserierne, altimens jeg prægtigt ignorerer at jeg vist har gemt mig i en lille times penge efterhånden. Jeg kan alligevel ikke mose så meget som en letmælk mere op, uden at køleren exploderer i et mekka af mejeriprodukter med arabiske navne. Jeg håber sandelig ikke at der sælges dansk brød eller slik i mellemøsten, for så skal den nyudnævnte juniorindkøber (tillykke Jøde) nok også sørge for at næste uges spot udelukkende er turkish delight, produceret i Lemvig og bagselv-dürüm, i mængder der kunne brødføde en mellemstor brigade i et år.

Faktisk er denne tid en lang lort, et af de ældste og bedre flaskebørn siger op, for at hellige sig en chance for at tømme flaskeborde på den anden side af kloden. Om det skulle være bedre at de ildelugtende ølsjatter kommer fra XXXX, Castlemaine eller Victoria Bitter, end fra Harboe, Tuborg og Carlsberg har jeg svært ved at tro, ligesom det synes usandsynligt at maden fra Happy Jack skulle være bedre end en nummer 5 fra Belano, men måske er kunderne knap så sure og lortede, hvem ved? Ihvertfald skal han have held og lykke, selvom jeg da tror at han er tilbage bag flaskebordet om et halvt år, manden er jo fanget i Nettos fæle fælde. Så jeg tror ikke at jeg pakker hans navneskilt for langt væk, lønsedlen bliver liggende i skuffen og hans navn slettes ikke fra telefonlisten.

Billede suget fra www.tastingmenu.com, stoddere der efterfølgende forlangte at få deres link på siden.

Nu kan jeg vist ikke drive den længere, kassebumserne ringer 4 gange og jeg kan høre flaskeautomaten bippe. Jeg må hellere lægge tegninger, Extra Blüdür og afmagt fra mig og trille ud og smække et par liter syrisk ymer på hylden, før jeg lukker biksen og skrider på den lokale for at drikke Ivers fødselsdagsskål.

Henrik spiller: The Clash - Rock The Casbah

By order of the prophet
We ban that boogie sound
Degenerate the faithful
With that crazy casbah sound
But the bedouin they brought out
The electric camel drum
The local guitar picker
Got his guitar picking thumb
As soon as the shareef
Had cleared the square
They began to wail

Nettoligans efterårsvideo 2005

2006-01-30T00:02:00.000+01:00

2005-12-18T17:32:00.000+01:00

2005 drager langsomt mod enden og de lange mørke tider uden fodbold er en realitet. Pauser synes altid velegnede til at sætte sig ned i frokoststuen, bladre lidt i Extra Bladet og tænke over tiden der er gået. Senest vi havde tid til det var i Juli, hvor vi evaluerede på sæsonen 04-05. denne gang tænker vi kun på det sidste halv år og så kigger vi frem mod det nye år og Ståles ankomst.

Vi kan lægge ud med en opsummering af vores mål for denne sæson. For 6 måneder siden skrev vi:

Men nok om sæsonen der gik, vi ser naturligvis fremad mod sæsonen og vi sætter os høje mål. Sæsonen 05-06 skal blive den bedste hidtil og derfor skal vi:

- snige flere Underberg og lignende ind i Parken
- tage på mindst en jyde-AWAY
- tage på UEFA-AWAY såfremt FCK trækker et hold der er marginalt tættere på end Kakkerlak Agdam
- få jøden og Sommer til at give nogle flere omgange
- få Marcel med noget oftere, han er en af de få der kan drikke i formandens tempo
- droppe de pinlige episoder (Mads740)
- generelt drikke noget mere
- få slæbt flaget med til kamp
- score en kvindelig betjent

Det er hurtigt konstateret at foråret bliver en travl omgang. Underberg har der været nok af, ikke i Nettoligans-regi, men udelukkende fordi formanden har udvidet kredsen til at omfatte folk der nyder de 43 aromatiske urters smag. Vi har endnu ikke været i Jylland, enkelte har dårligt nok været i Parken. En tur til Hamburg med flaget blev det heller ikke til, dårlige undskyldninger stod i kø. Marcel har været med en enkelt gang og han skal være velkommen noget oftere, især da han faktisk køber omgange og ikke bare tager imod. De pinlige episoder har der ikke været mange af, Somemr er ikke blevet arresteret og jeg skyder skylden på at vi ikke har drukket nok. Vores mådehold bør stoppe øjeblikkeligt, ellers får vi aldrig scoret den kvindelige betjent.

Så på med vanterne og ind i Parken med menu 1 i alle hænder.

Flemse med neger

2005-12-05T08:22:00.000+01:00

Nettonyt 2 - Nettoligans samlet

2005-11-13T22:21:00.000+01:00

Hvis nogen af jer stadig ligger inde med billedet af os, taget for nogen år siden, på en march fra Skt Hans Torv mod Parken, kan I så ikke scanne det og sende det til mig? Ja, jeg sidder sgu og bliver helt nostalgisk over det ovenstående billede. Der er selvfølgelig kommet lidt mere sul på kinderne hos nogle, vi har fået hår på brystet og en enkelt har mistet en vis procentdel af sit øjenbryn, men vi ligner os selv på godt og ondt. Der er kommet et par stykker til, henholdsvis placeret på hver sin fløj på billedet, flinke mennesker, omend deres fodboldoverbevisning er henholdsvis skrupforkert og ikke-existerende. Men de er velkomne alligevel, så længe de vil drikke og danse til den søde søde musik fra Wham!

Siden sidst er der jo faktisk ikke sket det store, ihvertfald ikke i vores fodboldregi. En kvinde er kommet og gået for Imran, og i lørdags hverken kom eller gik en for undertegnede. Tilbage er der vel kun at konstatere at skulle det gamle mundheld om held i spil og kærlighed gælde, så burde negeren og jeg tage jakkesættet på og sætte kursen mod Nevada. I andre røvhuller kan så blive hjemme med bleskift, ligusterhække og friværdi, vi highroller hele vejen til pawnshoppen, mens luderne kysser vores terninger og Joe Pesci skuler i baggrunden.

Marcel fyldte 26 forleden, tillykke med det. En dag falder dine nosser sgu nok også ned. Indtil da kan du trøste dig med den fine Sodastream-sodavand, vi forventer at du inviterer på rootbeer floats og andet med jævne mellemrum, eller ihvertfald at du holder en sidste ting før du skrider til Maryland. Nej, ikke i USA, men hele Danmarks kronprinsesses andet hjemland. At du så har valgt Brisbane foran Sydney, ja, det er vi mange der ikke kan forstå. Og så alligevel, for det er virkelig nogle spændende ting der sker der. Men vi sparer og sparer og vi skal da nok komme ned forbi hvis du byder på en XXXX og en barbeque, så kan vi nok godt leve med at du har valgt Oceaniens svar på Rostock som uniby. Men kan man få Sodastream i Aus?

Fremtiden bringer to ting. Johnny, Helle/Jette har spurgt til en julefrokostting. Jeg har ikke svaret, men deres tanke var vist at lave noget i forbindelse med vores kamp 8/12 mod Brøndby i Parken. Hvis tøserne laver en flæskesteg og der er snaps kunne det jo blive aldeles hygsomt og en god måde at sige farvel til en god sæson på. Det andet er at de første følere er ude efter at få Nettoligans til at stille op i en indendørs fodboldturnering. Sted og tid vil tilgå, men ligesom med den kolossale ølstafet er det en fin mulighed for at vise de farverne og drikke os i hegnet. Jeg vender selvfølgelig tilbage, så snart der er mere kød på benene, men en umiddelbar tilkendegivelse ville være rar.

På Søndag er der igen bold, Sommer og jeg ved selvfølgelig godt hvordan den kamp skal forløbe. Først hentes der bajere i hobetal og derefter skal valget analyseres på godt og ondt. I jødens, Alis og min kommune formåede den borgerligt-liberale fløj, til min uendelige tilfredstillelse kun at samle cirka 2/3 af hvad en halvgammel møgkælling (nej, ikke hende) kunne. At vi så skal leve med hende de næste år er sgu okay, alternativerne var ærlig talt ret så skræmmende, en medieluder, en pamper, en tudemarie, og en racist der hverken står bag sin egen hjemmeside eller har skrevet sin egen bog. Til gengæld mener hun så at folk der ikke lige er medister farvede er kræftceller, en mening man må gå ud fra er af nyere dato, ihvertflad ligner det ikke at hun tænker på kemoterapi her.
Selvfølgelig kunne man have stemt på SF eller endda Ø, men selvom de måske var de sidste idealister på rådhuset, så er jeg ikke klar til at være så økologisk endnu. Heldigvis kan man stadig finde idealistiske folk til højre for venstrefløjen, efterhånden en sjældenhed. At jeg efter at have stemt på ham første gang, fandt ud af at han er FCKer, bestyrkede mig kun i mit valg:-)

Hos Sommer vandt C som sædvanlig, men DF fik et valg der tangerer det elendige. I en kommune der er kendt for mange ældre borgere er det iøjenfaldende at de selvudnævnte svage og ældres beskyttere mod fattigdom og de slemme muhammedanere kun formåede at skrabe 3,5% sammen og derfor mister deres mandat. Good fucking riddance. I København løj og skræmte de sig frem til 5,9%, langt under landsplan. Konklusionen er enkel, ikke bare er partiet for landsbytosser, men det er også kun bonderøve fra Jylland der stemmer på dem. Nå, der skal også være schadefro og galde tilbage til på Søndag, så nu skal vi lige have talt den sidste kasse op og tømt skraldespanden ved flaskeautomaten, så er vi ude herfra.

Mads740

Henrik spiller:
Petter - Vinden Har Vänt

eyo jag brinner for det her permanent
aldrig for stunden naturligt bunden
med kärlek som cement
vi bygger från grunden
på all skit som har hänt
det er min tur nu
vinden har vänt

Nettonyt

2005-10-15T12:01:00.000+02:00

Ja, det kunne være dig, for Netto er ikke bare billige varer, men et sted for ambitiøse og målrettede mennesker. Hvor ambitiøs og målrettet Marcel er, står hen i det uvisse, men i forhold til sit engagement i Netto vil jeg nærmest kalde ham uambitiøs og målignorant. Nu står han foran en tur til den anden side af kloden, et sted uden Nettoer eller Ren Pils, så hvad skal der blive af ham? Først og fremmest er det vel på sin plads at ønske ham tillykke, det kom som en overraskelse for os alle at du, med de blonde kæder vel smedet, overhovedet kunne få lov til at drage væk. Men det vil være en endnu større overraskelse såfremt du ikke havner tilbage i 740 når Brisbane engang er overstået. Bookmakerne er ikke i tvivl, faktisk kan det overhovedet ikke betale sig at spille på andet.
Men nok om Marcel, lad os istedet se tilbage og fremad på en tredjedel af sæsonen der er vel overstået. Fra vores faste pladser på C14 har vi set et hold der har høstet flere point i en sæsonstart end nogensinde før, faktisk den bedste sæsonstart for et hold nogensinde i Suppeligaen. Hvem havde troet det efter sidste års miserable resultater, selvfølgelig med den meget prestigefyldte Royal League som undtagelsen. Selvom indkøbene af Jesper Christiansen og Gravgaard gav løfter om en styrkelse af et forsvar der i forvejen var godt efter dansk standard, og selvom Andre Bergdølmo kom til venstrebacken og måske er manden der endelig skal give os noget stabilitet. Offensivt kom Peter Ijeh til, den spiller der oprindeligt var målet da Verdens Flinkeste Mand havnede i Kongens København. En spiller som jeg har store forventninger til, men som var i håbløs form da han kom og nu er ude til efter vinterpausen med en brækket fod. Jeg håber at han kommer tilbage til den form som man rettelig kan forvente af en mand der blev købt for en formue efter dansk standard og et greb i lommen efter Københavnsk. Mit favoritindkøb er dog ikke superpimpen, luftvåbnet, den norske gamling eller prettyboyen i kassen, men Marcus Allbäck.

Jeg var, ligesom mange andre, jævnt lunken ved tanken om en 32(gisp)-årig svensk angriber der nok havde landsholdsstatus, men til gengæld ikke havde haft ubetinget succes de seneste år og som sidst havde spillet på et hold som var rykket ned med Thomas Rasmussen som en af profilerne. Men Allbäck har faktisk vist fra dag 1 at han ikke er afdanket eller mæt. Han arbejder stenhårdt, dels som angriber, men i enkelte kampe er han endda rykket ned som en forreste mand på midtbanen. Han har fået scoret et par mål og i kampen mod Esbjerg kronede han en fin aften for holdet og ham selv med to mål, det ene en perle af en firtstimer. Jeg har specielt lagt mærke til den måde hvorpå han holder fokus på bolden i alle situationer. I kampen mod Brøndby i den indledende pseudoturneringen scorede han efter at have screenet Asbjørn Sennels væk tæt under mål. Og næste gang han stod over for Brøndby gentog han nærmest bedriften da han med både Per Nielsen og Trond Andersen i ryggen får tæmmet et indlæg, vendt om og afsluttet. Jeg står tilbage med indtrykket af en ny og forbedret 32. Glimrende i luften, stærk som okse fysisk, men til forskel fra 32, god med fødderne og knap så langsom.

Den originale 32 har annonceret sin pensionering, en forståelig beslutning da udsigten til fast spilletid, som sædvanlig, ser ud til at være langt væk. Det har man selvfølgelig troet før, men når det hele spidser til og skaderne kommer står han som regel øverst på holdkortet. Selvom vi i Nettoligans aldrig har elsket den lange, endsige accepteret ham, er det uden tvivl en profil som truppen mister. Jeg håber at vi kan give 32 en pæn afsked, også slev om jeg selv nok vil lade være med at knappe og istedet drikke en menu 1 mere mens hyldesten står på.

Men nok om spillet på banen, for reelt kunne vi jo sagtens følge det hjemmefra Martins stue, mens Jillian står og roder i kødgryderne. Samtlige kampe bliver jo alligevel vist på TV3, faktisk har vi kun haft to ikke-tv-kampe i år. På udebane mod Farum på undertegnedes fødselsdag og senere i Sønderjylland mod HadersleV. Nu kommer vi istedet trofast, næsten da, i Parken uge efter uge, og det bliver vi jo nok ved med, selvom det danske vejr er på vej til at vise sig fra sin værste side. I skrivende stund er det selvfølgelig smukt og for tiden ganske lunt. Men lur mig om ikke vejrguderne skændes i morgen, med stiv kuling, pisregn og bælgmørke skyer til følge. Nu skal ingen af os til Silkeborg, vi er for gamle og magelige, men ellers er netop det en af de legendariske udebaneture i Nettoligans. Mon ikke det er på tide at vi får støvet støvlerne af, købt en kasse med Harboes fineste dråber og sætter os i et tog mod det mørke? En tur til Esbjerg lørdag d. 5/11 ligger jo lige for, men også Aalborg kunne være en mulighed søndag d 27, såfremt den ikke flyttes af hensyn af til TV3. Vi går jo mørke tider i møde fodboldmæssigt, med kun spagfærdige transmissioner fra Tyskland og Spanien som mulige beskæftigelsesmuligheder. Og det ville da være trist om ikke vi havde forladt djævleøen bare en enkelt gang undervejs. På onsdag går turen til Slagelse og hvis man tænker tilbage på den glimrende tur til Næstved, ville det da være skidt om ikke vi endnu engang tog til det midtsjællandske. Jøden er jo nærmest allerede på stadion, så tidsundskyldningen derfra er ihvertfald ikke gyldig valuta. Krak afslører ihvertfald at der ikke er meget længere til håndboldbyen og Camilla Andersen Arena end der er hjem til frøken Falconi. Jeg selv er jo heller ikke langt fra, det tager 44 minutter med et enkelt tog, så jeg skulle da være et skarn hvis ikke jeg blev et par timmer extra i "det lille universitet på prærien" og derefter hoppede på et tog den forkerte vej.
Du bemærker nok at jeg ikke har nævnt kampene mod HSV eller OB med et eneste ord, det er også ganske med vilje. Der er skrevet nok om de kampe, og selvom det jeg ellers hælder ud af munden heller ikke er banebrydende nyt, så ville det alligevel være omsonst at koge mere suppe på de udpinte ben. Messias dummede sig, UEFA nægter at anerkende dere skyld, FCK får intet ud af det alligevel. Martin Wulff dummede sig, han nægtede selv bagefter at indrømme det og ærlig talt var det vel også til at overskue skaden. Men noget som stadig pisser mig af er vores ven på C14, I ved hvem jeg taler om. Ikke nok med at han er en racistisk bondeknold med et fodboldvid som en dødfødt amerikaner kunne overgå, nej, nu tror han sgu også vi er venner. Vi er joviale mennesker i Nettoligans, men for satan hvor er han bare øretæveindbydende. Hvem helvede køber et sæde alene, velvidende at netop det sæde som regel er optaget. Hvem fanden har så ikkeexisterende en selvopfattelse at han ikke kan se at han er en elefant i en glasbutik. Kan han ikek se at han står som en mental berlinmur mellem to folk der ønsker at stå sammen. Og set fra min egen lille vinkel pisser det mig naturligvis også af at han dermed har skubbet den gamle frigide ud. Selvom der ikke skete så meget, så var det jo bedre end ingenting. Det var tanken om det der måske kunne ske, det der engang imellem var optakt/forspil til, og så bare det at hun lugter en del mere charmerende end ham. Skrid klaphat, skrid op til dine åndsfrænder i hjørnet!

Lektien må jo bare være at vi skal sørge for at have vores sæsonkort i orden i god tid, og måske endda udvide porteføljen. Imran har jo truet med at købe et kort såfremt han får et job og han skal være mere end velkommen. Ikke alene er du behageligt selskab og glad for en enkelt øl, men hvis dine prægtige brune lød kan pisse vores "kammerat" nok af til at skride, skal jeg gerne give en menu 1. Eller, det gør jeg jo sådan set i forvejen. Nok drikker jeg også de fleste, men er det ikke på tide at de ikkestuderende får mølposen op af lommen?
Men hvad kan vi forvente af den tid der kommer. Forhåbentlig en masse point til holdet og et par massive drukture, vigtigst af alle julefrokosten. Det resterende program for halvsæsonen ser taknemmeligt ud på papiret og kan FCK bevare de gode takter de viste før landsholdet skulle bruge tid og plads, ja, så ser det særdeles fornuftigt ud. elvom det ikke altsammen er champagnebold, så er det solidt, lidt ligesom vores alkoholforbrug. Vi skal naturligvis bruge vinterpausen på at diskutere et par ting. En af mine heste af kæp er et banner. Jeg ved godt vi alle holder af flaget, men den logo-konkurrence Sommer har startet, rummer muligheder for at udbrede budskabet. Jeg forestiller mig at det kan hænge på samme på som her. Det kunne da være sjovt at se om vi kan, hvad det ville koste und so weiter. Ligeledes kan vi fortsætte hjemmesidedebatten, og naturligvis al den anden diskussion om mere eller minde lødige emner.

Ikke mere sludder fra stenbroen, vi ses næste gang.

Mads740

Og i Stamværtshusk stil:
Henrik spiller:
Alex & het tribunekoor - Ajax de Kampionen
Det kunne være en del andet, men i disse postHSV-tider er det værd at huske at vi faktisk engang opnåede succes, endda mod et hold der i år slog Brøndby. De fleste biffere vil nok ikke være ved det, men det hold var nok også endda bedre end det de selv mødte i år. Sejren blev opnået på en stærk defensiv, ligesom det burde have givet pote i år. I det mindste kan vi glæde os over at have bedre musiksmag end prøjsere og vestprøjserne fra lavlandet.

Nettoligans logo-konkurrence

2005-10-04T22:52:00.000+02:00

Sommer har udlovet en halv Toms guldbar med nødder til den der kommer med det bedste logo til vores noble og hæderkronede fraktion. Deltag i tråden i Frokoststuen og se om du kan gøre det bedre end de nuværende forslag. Ikkefraktionsmedlemmer med photoshop-egenskaberne i orden er naturligvis også velkomne til at deltage.

Nettoligans lancerer et debatforum

2005-09-20T23:16:00.000+02:00

Vi er meget stolte af at lancere FROKOSTSTUEN, det bedste og eneste sted på nettet hvor nettoligans kan mødes og diskutere alt det der virkelig ligger os på sinde. Er Ren Pils eller Klassikeren den bedste Harboe-pils, hvilken spiller er størst (efter Mio) og er Martins sæde mon rent på Søndag. Altsammen er der plads til hos os. Så lad flaskebordet være, snup en cola i køleren og hold en fortjent pause i FROKOSTSTUEN.

Diverse billeder - Sommers første tråd

2005-09-13T16:24:00.000+02:00

Jacobsen

Iver med hat

Ali, Mads, Jesper og Iver i hed debat

Ingen kommentarer

Heller ingen kommentarer

En stjerne og en eller andens motorcykel

Fraktionens fodboldklubber

2005-09-05T16:42:00.000+02:00

Nyt medlem af Nettoligans

2005-08-29T07:04:00.000+02:00

Vi er stolte af at kunne præsentere et nyt medlem af Nettoligans. Kasper er fra den 28/8 optaget som prospect efter at have været hangaround i en længere periode. Vi ser frem til mange kolde, skummende fadøl.

Gæstekort

2005-08-24T15:33:00.000+02:00

Tryk her for at fortælle os hvor du kommer fra.

Dagens sæde, en føljeton

2005-08-23T22:14:00.000+02:00

8 december 2005

4 december 2005

4 november 2005

18 september 2005
Sædet er rengjort men gulvet kunne også trænge til en hurtig overhaling.

28 august 2005

11 august 2005

24 juli 2005

12 juni 2005

FC København - Viborg FF

2005-08-22T19:49:00.000+02:00

Præsentation af Nettoligans' medlemmer

2005-08-17T16:25:00.000+02:00

Titel: prospect
Navn: Kasper
Nettoligansnavn: Alcohooligans-Kasper
Kendetegn: stiv
Forbindelse til Netto: returemballagespecialist
Sæsonkort: uafklaret
Titel: hangaround
Navn: Morten
Nettoligansnavn: MJ eller Jacobsen
Kendetegn: lalleglad
Forbindelse til Netto: flaskedreng i Godthaab Super
Sæsonkort: nej
Titel:hangaround
Navn: Marcel
Nettoligansnavn: Ali
Kendetegn: lang og ranglet og uden nogen form for rytme
Forbindelse til Netto: 9 years and counting
Sæsonkort: nej

Titel: prospect
Navn: Imran
Nettoligansnavn: Iver / Vores neger
Kendetegn: Har er sort *Todis*
Forbindelse til Netto: All Accounts Manager i 740
Sæsonkort: Nej, Vores neger er klebmand

Titel: full sledge member
Navn: Martin
Nettoligansnavn: Jøden
Kendetegn: svært at sige, Jøden kan være svær at få øje på hvis man ikke lige kigger ned.
Forbindelse til Netto: Einkaufer
Sæsonkort: C14, række 25, sæde 223 (det klammeste sæde i Parken)

Titel: præsident, full sledge member
Navn: Mads
Nettoligansnavn: Mads740
Kendetegn: kasketten
Forbindelse til Netto: returemballagespecialist, keymaster og vinansvarlig i 740
Sæsonkort: C14, række 25, sæde 221

Titel: formand, full sledge member, Filthy Few
Navn: Kristian
Nettoligansnavn: Sommer
Kendetegn: altid ubarberet
Forbindelse til Netto: returemballagespecialist i 740
Sæsonkort: C14, række 25, sæde 222 (Flemse!)

Årsag og konsekvens

2005-08-01T20:46:00.000+02:00

Tak for en hyggelig dag i går.

Nutid og fremtid

2005-07-25T14:03:00.000+02:00

Sæsonen 04-05

2005-07-05T19:30:00.000+02:00

Johnny Go-go og Helle

Det er længe siden at siden er blevet opdateret men nu skal det være. Selvom vi er tættere på den nye sæson end på den gamle (og heldigvis for det), skal I ikke snydes for et lille tilbageblik på den sæson der gik.

Hjemmesiden gik i luften i slutningen af sidste år og vi har da fået lidt ros fra vores medlemmer og hangarounds for den. Målet har aldrig været at lave en side der kan matche nogle af de større fraktioners, Nettoligans ønskede bare et sted hvor vi kan fortælle om os selv og poste et par billeder. Om fremtiden skal byde på en reel hjemmeside istedet for bloggen må tiden vise, men det er da med i overvejelserne. Især muligheden for at poste flere billeder trækker i fraktionen, problemet ligger nok snarere i tid og penge-situationen.

Men tilbage til sæsonen der gik. Først og fremmest var dette sæsonen hvor vi første gang var med i FC Københavnsmesterskabet i ølstafet. Resultatet blev en flot 4. plads og havde holdet haft en smule mere rutine kunne det være endt med en medalje. Vi satser meget på at forbedre os og planlægger derfor en træningslejr før næste års stævne. Derudover håber vi også at Copenhagen Cavaliers stiller op igen, eventuelt med et helt hold. Skulle det knibe låner Nettoligans gerne denne herre ud.

Nettoligans var til stede til sæsonens eneste lyspunkt, Royal League-finalen i Göteborg. I den forbindelse skal vi huske at sende en venlig tanke til Canal Digital som betalte for det hele svineriet, med middag og bajere i overflod. Selve finalen var ikke nogen stor fodboldoplevelse, men spændende blev det som bekendt til sidst.

I løbet af sæsonen fik vi også et nyt medlem, Imranilson blev optaget som prospect efter en længere tid som hangaround. På trods af Imranilsons klebobservans optog Nettoligansbestyrelsen ham uden større indsigelser. Imranilson har gennem længere tid bevist at han nyder fodbold og øl, to ting der vægter højt i vores univers. Vores neger har ofte været gæst til kampene og i en sæson hvor han mødte op oftere end en af vores full sledge members ville det være forkert at nægte ham optagelse. Vi ønsker Imranilson velkommen og forventer mange gode stunder over en menu et eller to i fremtiden.

Derudover kandiderer Johnny også kraftigt til et medlemskab, men en officiel indlemmelse af dette C14-stemningsfænomen må vente til en eventuel deltagelse på næste års ølstafethold.

Men nok om sæsonen der gik, vi ser naturligvis fremad mod sæsonen og vi sætter os høje mål. Sæsonen 05-06 skal blive den bedste hidtil og derfor skal vi:

- snige flere Underberg og lignende ind i Parken
- tage på mindst en jyde-AWAY
- tage på UEFA-AWAY såfremt FCK trækker et hold der er marginalt tættere på end Kakkerlak Agdam
- få jøden og Sommer til at give nogle flere omgange
- få Marcel med noget oftere, han er en af de få der kan drikke i formandens tempo
- droppe de pinlige episoder (Mads740)
- generelt drikke noget mere
- få slæbt flaget med til kamp
- score en kvindelig betjent

Og flere delmål vil nok komme til undervejs.

Til slut skal sæsonens altmulig jo kåres.

Sæsonens spiller:
Michael Mio Nielsen

Sæsonens spiller der faktisk spillede en kamp:
Martin Bergvold

Sæsonens bedste kamp set med Nettoligans' øjne:
Brøndby IF - FC København den 17 februar 2005
2-0 til drengene og en kamp der er et af de få spillemæssige højdepunkter i en trist sæson.

Sæsonens sang:
♪ god tur hjem, god tur hjem... for vi brænder jeres bus ♪

Sæsonens brandert:
Uafgjort mellem Sommer (falder i søvn i bussen), Marcel (lægger sig til at sove på vejbanen) og Mads740 (kører til Avedøre i bus og så glemmer vi resten).

Sæsonens svagdrikker:
Martin for generelt at være ædru det meste af sæsonen, men tæt på kom Imranilson for sin rædderlige præstation til ølstafetten

Sæsonens politiske diskussion:
Sommer og Mads740 for at afskrive Dansk Folkeparti som det værste lort i 90 minutter under FCK - Tromsø til omgivelsernes store irritation. Dansk Folkeparti er i skrivende stund stadig det pureste lort.

Sæsonens klammeste sæde:
C14, række 25 sæde 223

Sæsonens bedste plade:
Alt med Wham!

Og det skulle være alt herfra. Vi ses til næste sæson i Parken og på Frederiksberg Stadion
Mads740

Ophørs-udsalg

2005-06-24T00:48:00.000+02:00

Photobucket

2005-06-24T00:47:00.000+02:00

This is a test post from Photobucket.com

Sejrsceremoni

2005-05-09T21:50:00.000+02:00

Tillykke til Solicitors
Behørig sejrsceremoni

Imran har givet alt hvad han havde

2005-05-09T21:49:00.000+02:00

Død Iver

Sommer i den klassiske SSV Ulm-trøje

2005-05-09T21:48:00.000+02:00

Sommer

2005-05-09T10:06:00.000+02:00

Årets stærkeste opstilling

En flot 4. plads

2005-05-08T20:13:00.000+02:00

Ølstafet
Efter en nem sejr i indledende heat over 100% Vanløse mødte Nettoligans favoritterne fra Lønstrup Polizei. Et opgør mellem ungdommen og rutinen, men også et opgør mellem forskellige ølstafets-taktikker. Löpos kyniske run & bæl mod Nettoligans´ seværdige drankerstil. Efter en middelmådig start fra Imranilson satte Jøden og Mads740 Löpo under pres og Sommer kunne rulle sejren i hus. Først i en tæt semifinale måtte Nettoligans strække våben, men debutten lover godt for fremtiden, især hvis holdet kan lære at løbe og bunde i løbet af det kommende år.

Ølstafet 2005

2005-05-07T13:05:00.000+02:00

Nettoligans hold til årets ølstafet er klar og ser spændende ud. Holdkaptajn Mads740 leder tropperne, Sommer, den flerdobbelte verdensmester i unicykling og verdensrekordholder på 3000m sprint, er vicekaptajn, den lille tætte Martin a.k.a Jøden er et ubeskrevet blad og til sidst står den store Imranilson. Ali kan desværre ikke stille op, og det må betegnes som en svækkelse af især underholdningsværdien for publikum. Forsøg på at signe Johnny Go-go lige før turneringen gik i vasken, men holdet ser alligevel ud til at kunne drikke sig en udemærket brandert på.

Resultat og billeder vil selvfølgelig dukke op senere.

Hinsidan

2005-03-19T20:02:00.000+01:00

Lidt varme på en kold dag
17:00 Nettoligans burde mødes på Sportscaféen
17:15 Mads740 ankommer til Sportscaféen og mødes med Johnny Go-go og flere
17:30 Somse ankommer
17:45 Den første del af Jette og Helle ankommer, kun 45 minutter for sent, Nettoligans imponeres
17:50 Den sidste del af Jette og Helle ankommer, kun 50 minutter for sent, Nettoligans er lamslået
17:51 Slænget forlader Sportscaféen.
17:52 Slænget vender tilbage til Sportscafén for at hanke op i Jette og Helle
18:00 Kursen er sat mod Malmø i bus nummer 3
18:15 Nettoligans indtager en lækker madpakke bestående af skinke/bacon-sandwiches og blå cola
18:50 Bus nummer 3 ankommer til Malmø Stadion
18:51 Nettoligans øjner en kvindelig betjent og påbegynder den obligatoriske "i hvilken retning ligger staden"-joke
18:52 Betjenten går
18:54 Nettoligans lukkes ind på stadion
18:55 Nettoligans bestiller en menu 1
18:56 Nettoligans går fra boden med 6 øl og to poser chips
18:57 Toilettet indtages. Gode karakterer for et pissoir i reel størrelse, lille minus for kun at have en vask.
19:05 Dagens første Fernet Branca indtages
19:19 Toiletbesøg
19:32 Dagens første Underberg indtages
19:45 Dagens første Gammel Dansk indtages
19:50 Toiletbesøg
20:00 Kampen begynder, alkohol nydes
20:45 Pause, toiletbesøg
20:50 Mere menu 1
21:50 Kampen er slut, toiletbesøg
22:00 Bus nummer tre
22:10 Mads740 falder i søvn
23:00 Tilbage i Danmark

Ses til Randers-kampen.

2005-03-14T20:09:00.000+01:00

øl snaps

Første udbetaling af øl efter væddemål

2005-03-14T20:04:00.000+01:00

Første forsøg på at udbetale øl efter det legendariske Snapstings-væddemål forløb ikke helt som planlagt. På trods af udførlig instruktion jvf det militære 5-punkts princip lykkedes det ikke for nogen at dukke op. Istedet blev Nettoligans nød til at indtage menuerne selv, til stor fortrydelse for de omkringstående der måtte lægge øre til en intensiverende fuldemandssnak i løbet af kampen. Vi kan desværre ikke love at det ikke sker igen, især når foråret kommer er det vigtigt at indtage meget væske.
Mere øl

God jul fra Copenhagen Nettoligans

2005-02-26T11:53:00.000+01:00

Årets julekort
Vi var ikke i luften i den søde juletid men I skal alligevel ikke snydes for en lille julehilsen.
Alle Nettoligans, FCK-fans, Ulm-tilhængere, Harriers-supporters og folk vi holder af ønskes en rigtig dejlig jul, et godt nytår og må 2005 være et ligeså dejligt år som 2004

Køs fra Somse, Martin A.K.A Jøden, Muggi, Imranilson og Mads740

2005-02-19T21:45:00.000+01:00

Nettoligans bombing

Konkurrence

2005-02-19T20:39:00.000+01:00

Til fodbold i Ukraine
Et lettere brugt eksemplar af "Ugens Rapport" fra November 1982 udloves til den heldige vinder af vores konkurrence. Det eneste du skal gøre er at poste en kommentar med dit svar på spørgsmålet og Nettoligans vil tage kontakt til dig såfremt du måttet have vundet. Svarfrist den 23/02-04.

I forbindelse med hvilken kamp og på hvilket stadion er det billede taget?

1. FC Metalist Kharkiv - FC Chornomorets Odesa på Metalist d. 05/12-04
2. Brøndby IF - FC København på Brøndby Stadion d. 17/02-2005
3. KR Reykjavik - KA Akureyri på Laugardalsvöllur d. 12/09-04

Medlemmer af Nettoligans eller folk med association dertil kan ikke deltage. Hvis flere har det rigtige svar trækkes der lod i en gammel mælkejunke i forbindelse med Göteborg-kampen.

Små skarpe og én skarp angriber

2005-02-19T19:25:00.000+01:00

Tequila og fadøl
Sæsonens anden mulighed for at drikke Ren Pils og opføre sig åndsvagt blev ligeledes taget vel imod af Nettoligans. Efter en lang arbejdsdag mødte Somse og 740 hinanden på Nørrebro og fandt humøret over et par kølige limonader. Ved ankomsten til Brøndbyøster Station stod det klart at skulle det være muligt at holde vestegnen ud, måtte der stærkere ting til end limonade og højt humør. Derfor investerede Nettoligans i Underberg og tequila-aktier i en lokal kiosk.

Det var et dejligt gensyn med Hjalte Park, faktisk har Nettoligans ikke været der til FCK-kamp siden en ubehagelig sexchikane-episode for nogen tid siden. At se Hjalte Park igen, er som at se Joan Collins. Udaftil en flot kvinde men under plastikkirurgien og make-uppen er hun stadig en nogen og 70-årig kvinde der har set meget bedre tider. Et eksempel herpå er at man stadig kan nyde graffiti fra 1996 på toiletterne, de toiletter der ikke er blev udvidet da man alligevel ombyggede og renoverede for et tre-cifret millionbeløb i 2000.

På tribunen er det mere af det samme, selvom der nu er sæder på udebanetilhængernes afsnit er det stadig så som så med pladsen. Tilsyneladende er "et sæde per mand" et ukendt koncept på vestegnen, eller også er de bare ligeglade. I dagene efter kampen har man da også kunnet læse på både FCK og Brøndby-relaterede hjemmesider om folk der er blevet lukket ind udenom tælleapparaterne og endda udenom kropsvisiteringen. Heldigvis var forholdene bedre end til den skandaløse Hjaltekamp, men det klinger hult når Per Bjerregård ønsker landskampe og pokalfinaler til Brøndby, når en kamp med kun små femtentusinde tilskuere kan afstedkomme så mange tvivlsomme situationer angående serviceniveauet. Men måske er der mening i galskaben, det er da ikke utænkeligt at de gør det så svært at komme frem og tilbage på tribunen, med henblik på at de tørstige ikke orker at købe de hamrende dyre øl, der selvfølgelig ikke kommer med et låg, så det meste går til spilde i masen frem og tilbage, for ikke at skulle have for stort pres på de to toiletter og cirka 4 meter pissoir. Nettoligans har ikke svaret, men kan konstatere at det ikke virker efter hensigten da kontrollørerne alligevel måtte give folk lov til at urinere på hegnet under pølsetribunen.

Stemningen på tribunen var god og det blev til varme gensyn med Nettoligans´ venner som Thomas, Esben og Morten "Messerschmidt". Ligeledes kunne vi varme os både over det gode spil på banen, men også ved de små skarpe aktier der tidligere var købt. Heldigt, for temperaturen var nok omkring frysepunktet, bedst illustreret ved den imponerende istap (se anden post) der hang truende over hovedet på de tilskuere der stod lige på den anden side af hegnet.

Efter kampen skulle det vise sig at de kritisable episoder der har været med Glostrup politi og især Hytten ikke er blevet taget til efterretning. Endnu engang blev fansne ført forbi Brøndby Supports vandingshul, en situation der selvfølgelig giver anledning til tumult. Heldigvis blev det ved et par fornærmelser og halvfulde trusler, men det står stadig som et åbent spørgsmål hvorfor FCK-fans skal føres af stien istedet for at gå den lille omvej som vejen langs Gildhøjcenteret ville være. Faktisk var Hytte-passagen ikke den mest kritisable del af politiets indsats, den kom da kortegen nåede stationen. Istedet for blive sat på toget blev alle fans samlet
på den ene side af sporet med henblik på at skulle sættes på specialbusser. Hvorfor S-toget ikke måtte benyttes blev aldrig klart. Det hele kunnet være endt i fred og fordragelighed, men indsatsen var så dårligt koordineret at der kun kom 2 busser til den gruppe, der med et forsigtigt skøn, bestod af 200-300 unge mænd. Så istedet for at blive sat på et tog, istedet for at tage bussen tilbage mod København, blev mængden tilbageholdt i en times tid. En af betjentene kaldte det selv for "amatøragtigt" og nævnte mangel på koordination som årsag, en temmelig præcis diagnose.

Heldigvis løsnede politiet grebet lidt efter klokken ti og med en hurtig McChicken og Cheeseburger indenbords var dagens kamp forbi.

Endnu en god oplevelse med Nettoligans, vi ses til kampen mod Göteborg. Indtil da....

WIR SIND DIE KINGS AUF DER DONAU

Mads740 og Madsmiskat

2005-02-19T18:26:00.000+01:00

Miskat

Udvandringen er kolossal part 2

2005-02-18T21:49:00.001+01:00

Efter
Men med ti minutter igen er det ved at være småt med stolthed og passion.

Udvandringen er kolossal part 1

2005-02-18T21:49:00.000+01:00

Før
Mange mennesker på Faxe ved kampens start.

FCK - Tromsø 2-2

2005-02-16T14:06:00.000+01:00

VFM og Zuma
Sæsonens første chance for at drikke Ren Pilsner og opføre sig åndsvagt blev så sandelig taget imod af Mads740 og Somse. Efter en tidlig start på kampdagen har Nettoligans lært flere ting:
- At tage tre forskellige offentlige transportmidler er hurtigere end at tage et enkelt, på trods af at det ene kører fra dør til dør
- Det er pissekoldt at kælke i bare fødder
- Folk ønsker ikke at høre på to temmelig stive stoddere diskutere politik i 90 min+
- Dansk Folkeparti ER lort og alle der stemmer O eller overvejer det er ligeledes lort
- Folk der stemmer O er ikke bare lort, men nogle af dem har også voldelige tendenser
- Folk prioriterer ikke Ceres Royal League særligt højt, især ikke Martin A.K.A Jøden
- Tre menu 1 og en serie julebryg er en tilpas mængde alkohol på en søndag eftermiddag/aften
- På trods af at det ikke sker ofte, kan Somse altså godt gå alkokold
- Mio løber ikke ud selvom døren er åben hele natten

Tak for en fed dag, ses på Torsdag på Vestegnen. Netto, Netto, Nettoligans

Nettoligans, en historie

2005-01-22T02:01:00.000+01:00

I sensommeren 1996 blev et privat-ejet supermarked på Frederiksberg købt af Dansk Supermarked. Den 12 September stod en splinterny Netto klar på hjørnet af Godthåbsvej og Duevej og det der skulle blive fødestedet for Nettoligans blev åbnet. To af medarbejderne i Nettoen var gamle klassekammerater og i løbet af efteråret kom en tredje til. Grundstammen i Nettoligans var næsten samlet. Det fjerde medlem af "the founding fathers" blev fundet blandt kassemedarbejderne og i løbet af sæsonen 96/97 stod det klart at vi nød at gå til bold sammen og at vi havde en fast søndagsaftale. Bekendte fra Parken kaldte som en joke kaldte to af medlemmerne for Netto Hooligans. Det mere mundrette Nettoligans var født.

I løbet af foråret 97 fandt Nettoligans deres naturlige plads i udkanten af Nedre C, tilpas tæt på midten til at kunne synge med, tilpas langt væk til at kunne sludre i fred. Sidenhen er det blevet til sæsonkort og Nettoligans hører nu til på C14.

I løbet af den første spæde tid blev flere traditioner skabt. Tilholdsstedet var Martins lejlighed, alkoholen var Ren Pilsner og Passoa og juice. Ligeledes var en gåtur fra Rådhuspladsen, over Strøget, ad St. Kongensgade og til Østerport en fast del af enhver hjemmekamp. Nettoligans var altid på plads til FCKs kampe på Sjælland, og enkelte gange har der været medlemmer på tur til Jylland. Især den legendariske tur til Silkeborg som Mads740 og Somse planlagde i en heftig brandert står som et højdepunkt.

2005-01-22T01:50:00.001+01:00

Martin danser

2005-01-22T01:50:00.000+01:00

Ali danser

Nettoligans Copenhagen

2005-01-21T23:57:00.000+01:00

Her vil du i fremtiden kunne finde alt om Nettoligans, Københavns gladeste drenge.